Der er et liv efter døden

Men himlen lukker sine øjne   af Rindel, Gerd  
228 sider, 299 kr. Høst & Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián

Historisk roman. Intens mesterværk om kærlighed og krig i tiden omkring 1. verdenskrig.

Gerd Rindel debuterede i 1981 med den historiske roman for børn, ´Øretævens vej´. Bogen blev til på baggrund af nogle udsendelser om børn i 1870´erne, som hun lavede til radioen. Året efter udgav hun en fortsættelse og denne blev fulgt op af endnu to bøger, hvilket i 1984 indbragte hende Kulturministeriets børnebogspris. Siden har hun skrevet en lang række meget forskellige romaner, der oftest tager afsæt i den danske historie, blandt andet en meget livlig og løssluppen romanbiografi om H.C. Andersens ungdom samt en ditto om kunstmæcenen Mendel Levin Nathansons opvækst i datidens København.

Hendes nye roman, ´Men himlen lukker sine øjne´, er en fantastisk, dyb og nænsom historie, der foregår i Nordslesvig omkring 1. verdenskrig blandt folk, der føler sig danske, men officielt er tyske. Bogen handler om tre af landsbyens købmands børn: Jens Peter, der er genert og følsom, og som lider stærkt under krigen som soldat og gemmer på en rædsel, han aldrig vil overkomme; Thea, der er smuk og frodig, men som kommer i omstændigheder mens kæresten er indkaldt og slutteligt og først og fremmest om den kvikke Kerstine, der med sine iagttagelser, brevvekslinger, og store hjerte er den, læseren kommer tættest på.

Rindels historie handler imidlertid ikke kun om kærlighed og krigens gru. Med en forbavsende selvfølgelighed formår hun at lade os komme så tæt på historiens vingesus, at man billedlig talt mærker blæsten om sig. Man hensættes til en brydningstid, hvor troen på Gud vakler, hvor Darwinismen for alvor vinder frem, hvor industrialiseringen begynder at betyde større ændringer og muligheder for menigmand, hvor den russiske revolution er startskuddet til en social bevidsthedsændring af kolossale dimensioner og hvor krigens mange tab giver kvinderne mulighed for selv at holde tømmerne, når kærren skal føres.

Personerne får lov til at flette sig ind og ud af hinanden, først prøvende og kejtet, som ved den første kærlighed, siden mere beslutsomt, men sjældent mindre kejtet. Der er rigtigt mange personer involveret i historien, og deres historier får lov til at udvikle sig helt i overensstemmelse med den enkeltes natur. Det sker ikke uden overraskelser, der ofte afslører en dybde og lidenskabelighed, der fortæller meget om de personer, der bor i den lille flække ved Vadehavet.

Det er en af de mest livsbekræftende bøger, jeg længe har læst. For pointen hos Rindel er, at der altid er et liv efter det, som man tror er værre end døden. Med lidt viljestyrke og et stort hjerte som kompas lykkes det alle tre hovedpersoner at komme gennem store kriser, krig, død og elendighed med håbet og kærligheden til livet og hinanden i behold. For det er det, der bærer. Selv når de føler, at Gud svigter og at himlen lukker sine øjne, har de hinanden. Det er et gribende, stilfærdigt og intens mesterværk, Gerd Rindel har beriget os med. Smuk, poetisk, stærk og fyldt med følelser, tanker, billeder og hændelser nok til at fylde ens indre længe efter at den sidste side er vendt.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret