Ungdom. To meget forskellige romaner for unge.

Alle tre hovedpersoner i Ida Bruhns nye roman har et forfejlet kærlighedsforhold bag sig. 14 årige Kasper med nabodatteren, Sara på 25 med en dominerende mand, og 18-årige Anders med en pige, der indfører ham i elskovens kunst, men som han forbliver flov over, fordi hun ikke – lige som ham – ser godt ud. I Ida Bruhns ”Dame, knægt, joker” bliver de af omstændighederne og noget modvilligt bragt sammen i Saras gamle Renault på vej til den franske Riviera. Så er scenen ellers sat for at de tre umage unge roder op i hinandens fortid, nutid og fremtid ved at lege ”den varme stol” på skift. Turen til Rivieraen og et ufrivilligt ophold på et hotel i Colmar, da bilen svigter, giver dem nogle dage at løbe på og historien til at udfolde sig. Det er Ina Bruhns store fortjeneste, at hun formår at holde gang i den ikke helt så spændende ydre historie og egentlig underholder godt undervejs. Det gør hun via et fint nuanceret sprog og mange associationer, der bringer læseren videre. Selv om hendes personer er ganske levende under læsningen falder de lidt sammen, når man lægger bogen fra sig, for det samlede psykologiske portræt virker ikke helt ægte, og slutningen er for tyk, og det sætter netop spørgsmålstegn ved hele bogens troværdighed. Kasper er nok den mest ægte person i romanen. Mest fordi hans oprør og spørgsmål gælder mere et mere eksistentielt plan, hvor Sara og Anders ligger og kæmper på et relativt simpelt følelsesmæssigt register.

Det eksistentielle er kan næsten siges at være temaet i Finn Ulf Nielsens debut inden for børnebogsgenren, ”Faren i fryseren”. Det er en næsten klaustrofobisk gyser om den tiårige Jonas, som bor alene med sin førtidspensionerede og syge enkemand til far på Østerbro, og der går desværre ikke mange sider i bogen, før faren dør. Alternativet for Jonas er at bo hos sin faster, og hende kan Jonas ikke lide, så han vil meget gerne skjule farens død for omverdenen, i hvert fald til han lige har fået vænnet sig til tanken om at skulle flytte hos fasteren. Da liget begynder at lugte får han efter en del besvær vippet faren ind i kummefryseren. Men så begynder Jonas problemer for alvor. For han skal både sørge for at købe ind, vaske sig, og over for skolen og fasteren lade som om faren er hjemme og passer ham. I hans hoved bygges der efterhånden kæmpe teorier om alt det, der kan gå galt, så andre opdager, at faren er væk. Han ved godt det er forkert at skjule liget og det går pludselig op for ham, at andre måske kan tro, at det er ham, der har dræbt sin far. I Jonas sind blandes fantasien helt og holdent med virkeligheden, så det er svært for ham at skelne mellem disse to. Selv om sproget ikke det mest sprudlende, så har Finn Ulf Nielsen et glimrende greb om de fortællermæssige teknikker. Han efterlader et par spor til læseren her og der, så man ikke farer helt vild, samtidig med, at man som læser er nok i tvivl om, hvad der er rigtigt og falsk i Jonas verdensbillede, at man hænger ved for at få opklaret mysteriet. Nielsens roman er ikke kost for sarte sjæle. Det er egentlig – på sin vis – også en lidt sjov roman, fordi bogen er så anderledes end det, man ellers plejer at læse inden for børne- og ungdomsbogsgenren, såvel i tone som indhold. Det er godt gået af en debutant. Vi ser frem til det næste opus!

2003-04-25

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret