Jul. Krydr julen med sødt vrøvl.

Det går ikke an at ignorere det. Det er snart jul. Hvis man nu hører til den type, der i julemåneden gerne vil undgå en daglig konfrontation med de traditionelt tæerkrummende tv-julekalendere, kan der være en god grund til at se sig om efter alternativer. Sprogjongløren Bjarne Reuter har tidligere skrevet en julekalender, nemlig ´Børnenes julekalender´ i 1979, der blev omdøbt til ´Brødrene Mortensens jul´ da den blev til en af de føromtalte tv-julekalendere (vistnok i 1998). Det var vel ikke en af de værste julekalendere, den licensbetalende del af befolkningen har været udsat for, men bestemt heller ikke noget, som man vil mindes til sin dødsdag. Well, mindre kan også gøre det. Men den halve time kan som sagt bruges bedre.

Kaptajn Bimses Jul (måtte den aldrig blive til en tegnefilm!) er en kalenderhistorie i (naturligvis) 24 afsnit, der i længde passer aldeles glimrende til cirka ti eller femten minutters oplæsning til børn i alderen 4 og opad. Det er fjerde bind i serien om Kaptajn Bimse og Goggeletten, men kan læses ganske selvstændigt. Bogen handler om Anna, hendes bamse, Johnson, Kaptajn Bimse og hans assistent, Goggeletten. Anna er en pige, der er meget opsat på at finde sine julegaver. Hendes bamse hr. Johnson, er modig og fornuftig. Bimse, som er flykaptajn, tænker mest på sig selv og vrøvler med en utrolig fart. Goggeletten er bange for næsten hvad som helst, hvilket man måske godt kan forstå, når Kaptajn Bimse helst ikke udsætter sig for andet end sol, mad og søvn og derfor er villig til at lade alt gå ud over Goggeletten. Sammen flyver de til Odsherred og holder jul med Fedtegreven og Bøverniklen samt den meget kønne dukke Carmen don Camillo el Questa Morientes vengo de Madrid, som hr. Johnson så at sige er faldet over, da han blev væk fra Anna i begyndelsen af bogen.

Historien er barnelogisk. Så man som voksen godt glemme det meste om stringens – bare nyd det forvrøvlede og sprogligt pudsige, som når Kaptajn Bimse flyver dem op over skyerne for at se den ny dag, inden den er stået op. Og når flyet så er højt nok oppe siger kaptajnen så: ´Derude ligger morgendagen, og den har samme farve som ballontyggegummi.´ Den iberiske halvø bliver også til den koleriske halvø – lige indtil Bimse får et andalusisk kys af Carmen, så han kan tø op efter at være frosset til i sneen – så kan halvøen få sin korrekte betegnelse tilbage. Det kræver også ´enorm konfiskation´ for Bimse at trylle. I øvrigt er det den selvsamme tryllekunst, som Bimse lavede i Zunguliland, hvor de indfødte blev ´balsamerede af fryd´. Lige det citerede er selvfølgelig mest sjov for den voksne, der læser det, men der er masser af guldkorn til børnene, som når hr. Johnson må efterlyses i stormagasinet over højttalerne (´... høj, kraftig bygget med korte lemmer. Han er iført blåstribede busker med seler samt en perlekæde bestående af mælketænder.´). Så en anbefaling: Sluk skærmen, tænd kalenderlyset og se om ikke et kapitel sammen med hele familien passer lige akkurat til den tid, det tager for kalenderlyset at nå til den næste streg. Jeg tror næsten, at man, som Bimse i bogen, kan føle sig helt ´kanoniseret´ af oplevelsen.

2003-12-05

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret