Billedbøger. Blendstrup, Vegas og Dr. Seuss. Skævhed for alle.

Poetisk energi

Jens Blendstrup og Lars Vegas Nielsen, WA Bøgers bagsideillustrator, er som skabt for hinanden. Skæve som bare pokker. Blendstrups Alle dage kiksekage er en slags biografisk barndomshistorie i groteske glimt, som når Blendstrup og kammerat moser levende sommerfugle og giver Inge resultatet på som sminke. Eller kommer hundredvis af mariehøns i gummistøvlerne, så det knaser overraskende, når mor tager dem på. Det er Blendstrups billedrige vanvid i såvel ord som historie, der holder dampen kørende gennem alle 46 sider, men han suppleres mesterligt af Lars Vegas Nielsen, som har en af Danmarks mærkeligste og mest genkendelige streger. Gammeldags tegnekunst, gamle aviser og fotografier bliver blendet i computeren og ender med en Monty Python inspireret verden, der kræver sin forfatter at leve op til.

For hold op hvor billedsiden spræller og tiltrækker sig opmærksomhed. Men Blendstrup kan også få det sproglige til at hoppe, ikke sådan i poetiske enkeltsætninger, men mere ved at sammenhængen i historien eller konnotationerne udvikler sig uventet, som når han skriver, at »min mor var svensker og talte altid svensk. Min far var dansker, men lignede noget fra Mars, og nogle af mine brødre er over 20 år ældre end mig.« Jamen, det er på en gang sandt og forståeligt og så alligevel en mærkelig måde at fortælle det på. Det er en bog, der litterært og kunstnerisk hæver sig ganske over gennemsnittet – og som børn og voksne nemt vil kunne finde sammen om, hvis de ellers tør gå i gang med den.

At skævhed hverken har alder eller na-tionalitet er Amerikas svar på Halfdan Rasmussen, Dr. Seuss, et godt bevis på. Dr. Seuss fik en langsom start med hele 27 afslag, før et forlag endelig forbarmede sig og udgav hans første billedbog i 1937 (And to Think That I Saw It on Mulberry Street), og hans litterære karriere fik først rigtig fart på, da han i 1957 udgav The Cat in the Hat, som Carlsen udgav på dansk i 1979 under navnet Katten med Hatten. Sjovt nok skyldtes bogen, at forfatteren havde sat sig for at skrive en bog, der skulle anvende de 250 mest almindelige ord, og derved hjælpe børn med at lære engelsk i skolens første klassetrin. Ideen er hermed temmelig forsinket givet videre til en dansk rimsmed med mod på opgaven.

En af de kendteste skikkelser hos Dr. Seuss udover katten og Grinchen, der hader julen, er elefanten Horton. Han blev udødeliggjort blandt andet i den umådelig morsomme billedbog Horton ligger på æg (opr. 1940 – Høst 1992), hvor Horton overtager rugningen fra Dolly, der hellere vil til Mallorca og nyde livet end være mor.

Det er også Horton, der er hovedpersonen i Horton og Støvfolket, som forlaget Vandkunsten har ladet Jacob Andersen oversætte. Det var også ham, der mesterligt fordanskede æggehistorien, så det er et godt valg. Horton og Støvfolket, som Hollywood nu også har fået fingrene i, er historien om Horton, der villigt påtager sig at beskytte Støvfolket, der bor i et støvkorn:

»Så fat mod, lille nullermand, vær ikke bange! / Han suged med snablen som støvsugerslange / og fangede fnugget og lagde det ned / i en kløverblomst lige ved vandhullets bred.«

De andre dyr i skoven synes, at Horton er blevet tosset og prøver at ødelægge kløverblomsten. Så må Horton på redningsaktion, og Støvfolket må omvendt forsøge at larme så meget, at det lykkes Horton at overbevise de andre dyr om, at der rent faktisk er noget om snakken. Dr. Seuss‘ kendemærke er blandt andet hans umådelig konsekvente anvendelse af metrik. Det lykkes stort set Jacob Andersen at fange den strikse rytme. Det samme som originalen bliver det jo aldrig, men det er da tæt på!

Det er en bog, der tigger om at blive læst højt – man kan slet ikke lade være! Så her er et godt eksempel på en historie, der skaber poetisk energi! Så kan man vist ikke ønske sig mere.

2008-03-19

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret