Billedbøger. Bøger, hvor virkeligheden giver plads til drømmene og det uventede.

MAN kan få skægge og spændende historier, hvis én ting, som vi ved ikke kan ske, rent faktisk kunne lade sig gøre. Det er en teknik, som Svend Åge Madsen flittigt anvender i sine romaner for voksne, og som Kim Fupz Aakeson er mester i inden for børnelitteraturen.

Således i Aakesons billedbog, Lillebror, hvor splejsen Elias glæder sig til at få en lillebror. Elias er nemlig bange for de andre drenge nede i gården og er altid underhund.

Så bliver det jo dejligt at få en lillebror, til nød en lillesøster, som han kan lege med, og hvor han altid vil være den store. Så kan han jo bestemme. Men da tidspunktet endelig oprinder, får Elias i stedet en storesøster. Det er en rigtig bisset, hårdtslående og rødhåret én af slagsen, der kommer ud af mors mave.

Og hun banker Elias og bestemmer over ham ganske, som han selv havde drømt om at gøre ved sin lillebror. Rasmus Bregnhøis ledsagende illustrationer er vildt morsomme og udtryksfulde. Der er mindst lige så meget gang i dem, som der er i teksten.

Teknikken med at lave virkeligheden lidt om er ikke ny. Ib Spang Olsen, den moderne billedbogs nestor, har bearbejdet en historie, der i 1968 blev bragt som foldebog i Hjemmet. Her hjælper Martin sin far med at sprede gødning ud i haven. Martin er samvittighedsfuld, så de ting, mennesker og dyr, der er i haven, får også lidt på sig.

Og da Gud har vandet en smule, er naboen, som ellers var en bette mand, blevet til et stort brød. Legetøjsbilen er blevet til en ordentlig sportsvogn, dværghanen til en kæmpe hane og så videre. Stregen er karakteristisk for Ib Spang Olsen, og selv om billedbogen er lidt gammeldags, så er den bestemt ikke blevet dårligere med tiden. Det er en sød historie for de mindste, som nok kan holde mange år endnu.

MORTEN Dürr udnytter fantasien til at give den unge Fatima vinger ganske som den egyptiske gudinde Isis. Fatima er halvt egyptisk, og det er farens historier om Isis, der giver Fatima vinger, når ingen andre kan se det. Den direkte anledning til vingerne er klassekammeraten Jeppe. Han var tidligere Fatimas gode ven, men efter at hans forældre er blevet skilt, er han blevet en skidt knægt, der mobber de andre. Morten Dürr får flettet gudinden Isis´ snarrådighed sammen med Fatimas og brygger en fantasifuld historier om, hvordan hun får skovlen under Jeppe. Peter Bay Alex andersen har ramt tonen i historien med følsomme og ind imellem egyptisk inspirerede illustrationer.

I stedet for at lave virkeligheden om kan man også se verden fra en helt anden vinkel. Det gjorde norske Thorbjørn Egner med sin klassiske Karius og Baktus fra 1949, som efterhånden er kommet i snart 40 oplag på dansk sidenhen. Der var tale om et tandpædagogisk projekt, så børnene fik lært at børste tænder. Lidt samme ærinde er Sally Sharf og Trine Vendius ude i med deres Lucy & Lucifer. Her er det bare lusene, der står for skud.

Bogen er vældig inspireret af Egners klassiske historie, men mangler helt dens charme. Hvor Karius og Baktus har en del personlighed at gøre godt med, så børnene rent faktisk kommer til at holde af dem, så bliver man aldrig helt involveret i lusenes liv og levned. I stedet er der meget fokus på de teknikker, som moren anvender til at få gjort kål på lusene.

Til sidst dør alle lusebørn, mens Lucy og Lucifer akkurat undslipper. At alle deres mange lusebørns død blot er en parentes i historien, siger en del om, hvor engageret i historien læseren behøver at blive. Forfatterne skal derfor nok ikke forvente yderligere 39 oplag i kølvandet på udgivelsen.

2010-08-06

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret