Børnetyve
172 sider, 150 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián
Esme er den skøre og iltre redaktør for Øgadens Skoleblad, og Igor er hendes nørdede fætter, der kan huske halvdelen af Wikipedia udenad. Sammen opdager de en flok børn, der går rundt i Århus og stjæler fra folk.
Børnene taler slet ikke sammen og en mystisk voksen render rundt og holder øje med dem.
Esme og Igor beslutter sig for at undersøge sagen nærmere, og Esme skygger børnene til deres skjul. Hendes nysgerrighed og utålmodighed bringer hende dog i rigtig store vanskeligheder.
Bodil El Jørgensen har fundet den helt rette balance mellem spænding og humor med sin nye serie. Første bind vandt Gyldendals store børnekrimikonkurrence sidste år.
Hun har tidligere skrevet en hylende morsom serie om særlingen Pæremadsen, der fanger hekse sammen med drengen Julius.
2010-11-12
© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven,
idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret