Sådan virker verden

Sådan virker verden - sandheden om skyerne, stjernerne og resten af naturen & Sandheden om nyset, numsen og resten af din krop.   af Zeuthen, Iben Maria  
40 sider, 150 kr. stykket. Politikens Forlag.
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Bach, Huxi

Håret er i virkeligheden en million små antenner, som modtager signaler og hiver det ned i hjernen. Det giver derfor sig selv, at folk med krøller har lidt problemer med forståelsen. Du skal derfor altid sige ting to gange, hvis du taler med én, der har krøller. Det er tonen i Zeuthens og Bachs ualmindeligt morsomme bøger, hvor den ene røverhistorie afløser den anden. Vidste du for eksempel, at damer gemmer luft i brysterne, så de kan flyde på vandet bedre end mænd? Den første bog handler om kroppen, og den anden om den verden, der omgiver os. Den om kroppen er klart den sjoveste af dem.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret