De, der har børn, vil vide, at tålmodighed også kan være en sindstilstand, der opstår i fortvivlelse når barnet råber: ´Vil selv!´. Selvfølgelig vil de selv, de små. Og naturligvis skal de have lov, til selv at tage klunset på om morgenen, til selv at binde snørebåndene, og som helt små til selv at føre skeen ved spisetid, så stuen til tider ser ud som om man er snublet på vej ud med skraldespanden.

Illustratoren Pia Thaulov er nok født med et frækt blik, for hun evner at fange netop disse morsomme situationer, så de bliver sjove for de mindste. Hendes ordløse billedbøger har en indbygget humor, der ikke bliver anstrengt på noget tidspunkt. I efterfølgeren til Familien Bartoldy, der hedder Frokost i det grønne, er der mulighed for et glædeligt gensyn med familiens forældre, deres fire børn, to katte og livlige hund. Med fire børn er det klart, at dét med at ville selv ikke er noget problem, for overblikket svigter, når der er fire små sæk lopper at holde øje med på én gang. Til gengæld bliver der plads til en masse feberredninger og nogle dejlige illustrationer, som forældre vil glæde sig over og hurtigt vil lære at foretrække frem for de mere jævne pegebøger i samlingen derhjemme.

I hvert fald næsten er en historie, der på en lidt anden måde end Thaulovs konfronterer børnene med alt det, de vil, og også næsten kan. Paul Rogers er en god fortæller mens illustratoren James Praters ikke helt så originale streg næppe vil støde nogen. Historien handler om drengen Simon, der skal passes hos to meget ældre børn, mens hans mor ordner et par ærinder. Simon forsøger at lege med de to store så godt han kan, men det går ikke uden en række vanskeligheder. Stor er derfor hans lettelse, da hans mor kommer for at hente ham igen. Det er en rolig historie, der indbyder til en diskussion med sine børn om hvordan man leger med andre børn, hvad enten disse andre er ældre eller yngre end dem selv.

Nu er verden indrettet så viist, at det ikke altid er børn, der vil mere end de kan. Det gælder i lige så høj grad samfundets lidt ældre medborgere, herunder også de, der er ansvarlige for børnene. Dorte Karrebæk elsker at chokere i sine billedbøger, og blandt andet derfor modtog hun Kulturministeriets børnebogspris sidste år. Hendes nyeste påfund, Vild i varehuset, er en temmelig rå og eventyrlig rimbilledbog, der ganske vist er mest for sjov, men som også rummer en del alvor undervejs. Billedbogen starter så mindeligt på landevejen, på vej ind til den store stad: ´En lille søster og en bror/tog ind til byen med deres mor;/der skulle købes nye sko/det manglede de begge to.´ Her vil børnene - som rimeligt er - selv have lov til at vælge deres sko, men desværre kan de ikke helt bestemme sig, hvorpå moderen, hvis desperation formodentlig er ved at overstige hendes tålmodighed, ønsker sig langt pokker i vold: ´Gid jeg dog sad med et glas vin/langt væk fra dette magasin,/et sted ved bredden af en bæk/ Paff - pludselig er moder væk.´ Helt væk bliver hun dog ikke, for hun lander i en plakat, der reklamerer for en magisk tiltrækkende vin, hvor en ung, afklædt og særdeles sensuel mand, netop er ved at skænke sig et glas af bemeldte vare. Efter et stykke tid opdager børnene imidlertid, at moderen er pist væk forsvundet. I stedet for at fortvivle over denne for forældre så åbenlyse problematik, vælger de at gemme sig til varehuset lukker, for så bliver moderen noget nemmere at finde, end når alle andre kunder står og tager udsynet fra dem. Der er magi, såvel i rimene, men også i billederne med de uhyggelige lange skygger i stormagasinet om natten. Der er ingen løftede pegefingre over moderen, der meget sent om natten og med stor ulyst dukker op fra plakaten. Og ejheller over for børnene, der bestemt ikke opfører sig som de rene englebørn i det menneskeforladte magasin. Det er en bog, der er fuld af sjov og ballade, og man føler sig hverken snydt for det ene eller det andet, når man omsider har grinet af.

1997-03-14

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret