Nærvær. En lille hund om kunsten at være til stede.

Thomas Winding var især kendt for sin stemme, som Danmarks Radio brugte flittigt, blandt andet som fortæller hen over den svenske dialog i serien Emil fra Lønneberg. Thomas Winding kunne med sin stemme skabe en ro omkring sig, der var båret af et enormt nærvær. Det er præcis det samme, hans børnebøger bærer præg af. Thomas Winding fik i 1988 ganske velfortjent Kulturministeriets børnebogspris for bogen Min lille hund Mester og andre dyr. Bogen er netop blevet genudgivet for nyligt af Høst og Søn.

Historien starter således: »Engang fik jeg besøg af en lille hund som sagde, at den gerne ville bo hos mig. - Det er vist ikke så godt, sagde jeg. - Jo, det er netop godt, sagde hunden, for så kan vi rigtig sidde og hygge os sammen om aftenen. Og hvis du har lyst, kan du kalde mig Mester.« Selv om den voksne fortæller ikke er særlig glad for ideen om at blive hundeejer, så ender det alligevel med, at hunden Mester flytter ind. Mester er ligesom et barn. Den kræver opmærksomhed og synes, at den bør elskes, bare fordi den findes. Den vil sove i samme seng som fortælleren, spise ved bordet i stedet for at bruge hundeskålen og ligge og dase på sofaen, ganske ligesom menneskene gør det.

Det ender naturligvis altid med, at den får lov til alting, blandt andet fordi fortælleren synes, at den er så sød. Og hunden Mester får også overtalt ham til at underholde sig med »de der menneskehistorier«. Det er ganske vist historier om dyr, men hunden synes, at det kun kan være mennesker, der har fundet på dem, for dyr kunne aldrig være så åndssvage, som de er i eventyrene. Som voksen er det nemt at grine ad situationen: Hunden er så åbenlyst ligesom et lille barn, der kræver opmærksomhed uanset om man har tid og lyst, men som man alligevel ikke kan lade være med at elske. Men opgaven for den voksne ( op-) læser er at finde ud af, hvad han kan lære af hunden. Det er derfor, at den hedder Mester og ikke Fido! Som det fremgår, er bogens historie meget enkel dyrefortællingerne er også meget korte og simple. I al deres naivitet formår de at underholde, uden at komme med en eneste moralsk læresætning. Bøgerne gør lige akkurat det, som Winding kunne med sin stemme: De skaber ro og nærvær og dermed et intimt rum, hvor der er plads til alle, der har lyst til at deltage. Det er ikke det, der fortælles, der betyder noget, det er det, at der i det hele taget fortælles, der skaber betydningen. Det er meget smukt - og at det samtidig er sjovt, gør jo ikke spor.

»Det er ganske vist historier om dyr, men hunden synes, at det kun kan være mennesker, der har fundet på dem, for dyr kunne aldrig være så åndsvage, som de er i eventyrerne.«.

2013-01-18

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret