BOG. Science fiction. 13-årige Erton bliver viklet ind i et hæsblæsende drama, da han ser en robot slå sin herre ihjel.

Jeg har altid været særlig glad for science fiction-romaner. Det er fantastisk at kunne kombinere en spændende historie med tanker om, hvordan vores samfund vil se ud i fremtiden.

Før i tiden var det måske lidt nørdet med science fiction, men efterhånden er det blevet en del af populærkulturen, og mange film foregår i science fiction-universer. Tænk blot på I, Robot, Divergent, X-men og The Hunger Games. I Søren Jessens science fiction-roman, Dødshacket, befinder vi os i et nyt, sammenhængende Europa kaldet »Newropa«, hvor robotter er blevet en naturlig del af hverdagen. Robotterne følger de love, som er opfundet af science fiction-forfatteren Asimov i 1942. De fastslår, at en robot ikke må gøre et menneske fortræd, og at robotter skal adlyde menneskers ordrer, så længe disse ikke betyder, at et menneske kommer til skade. Jo mere avancerede robotterne bliver, jo mere frygteligt er det også at forestille sig, hvad der vil ske, hvis robotterne går til angreb på mennesker. Det er lige præcis det, der sker i Dødshacket.

Første kapitel starter med den 13-årige Erton, der glæder sig helt vildt til sin ferie med sin familie. Erton har netop deltaget i nogle sportsmesterskaber og er på vej til ferieparadiset med sin trofaste K7-robot. I kupeen træder en ældre mand ind sammen med en avanceret K10-robot. Det er en androide, der ligner et menneske på en prik. Pludselig dræber K10-robotten den ældre mand og vil også gøre det af med Erton, men det lykkes drengen at undslippe. Under sin flugt møder Erton den ældre Vetlar, der viser sig at være en mand med temmelig mange evner og muligheder i baghånden.

Sammen med Vetlar, hans barnebarn og Vetlars egen (gode) K10-robot tager Erton kampen op mod en magt, der tilsyneladende har ubegrænsede midler til rådighed. Søren Jessen er en ret alsidig forfatter. Han har skrevet romaner for såvel børn som voksne i alskens genrer og er også en ret dygtig illustrator med flere billedbøger på samvittigheden. Han er ferm til at skrue et plot sammen og sørger for, at historierne hænger sammen fra start til slut.

Dødshacket er første bind i en planlagt trilogi. Det er lykkedes Søren Jessen at skabe en solid historie med interessante hovedpersoner. Jeg læste bogen i et stræk og nød det i fulde drag, selv om jeg ikke kan lade være med at synes, at der var mange ting, som var lidt for genkendelige fra andre science fiction-romaner og -film. Men det kan skyldes, at forfatterne efterhånden er enige om, i hvilken retning samfundet bevæger sig. Skræmmende tanke!.

2014-06-06

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret