Eftertragtet. Det er ikke nemt at være drengen Love, for alle bliver forelskede i ham.

Drengen Love har et kæmpe problem: Alle bliver forelskede i ham. I frikvartererne må han gemme sig på skolens ulækre toiletter. Men selv dér står der tyve piger og nogle drenge uden for døren og kræver, at han skal komme ud. Det er så slemt, at moren tit må skifte telefonnummer, for ellers ville telefonen ringe uafbrudt.

Selv har Love opgivet at have sin mobil tændt. En dag dukker Loves ukendte far op ud af det blå og siger, at han bliver nødt til at skifte skole, for problemet vil kun blive større, efterhånden som Love vokser op. Det viser sig, at Loves far er kærlighedsguden Amor.

Det lyder overnaturligt og vildt morsomt, og det er det også. For et par år siden udgav forfatteren Mårten Melin bogen Forvandlet om drengen Måns, der forvandler sig til en temmelig farlig kat i menneskestørrelse. Derfor bliver Måns sendt til en kostskole. Skolen bliver af de lokale kaldt for Monsterskolen, selv om dens rigtige navn er Bingelurtskolen.

Øgenavnet kommer ikke af ingenting, for på skolen finder vi vampyrer, varulve og alskens andre kendte og nyopfundne væsener, som forsøger at gennemføre et normalt skolepensum og samtidig lære at håndtere deres særhed. Jeg er love er en selvstændig fortsættelse af Forvandlet.

På den nye skole kan Love især betro sig til sin lærer i personlig udvikling, Simion. Han skal lære Love at styre sin kærlighedskraft. Det er ikke helt nemt, og Love får afsporet et helt tog, da han lige skal prøve sin kraft på vej hjem for at besøge sin mor. På skolen bliver han venner med en speciel pige, der hedder Hella. Hun påvirkes ikke af hans kraft og lader selv til at have mystiske kræfter, som det ikke er helt nemt at finde ud af, hvad er.

Som man nok kan gætte, er historien ren pjank. Mårten Melin har udvidet monsterskolen, så den ikke længere kun huser standardmonstre, men også kiksede halvguder med selvværdsproblemer.

Der er ikke meget helt over disse gudesønner, så forvent ikke historier som Rick Riordans actionmættede halvguderomaner. Til gengæld går Mårten Melin frejdigt i kødet på et følsomt emne som kærlighed med et ret alternativt persongalleri og humoren som pennefører. Bogen er velskrevet, og man sejler lige gennem teksten med stor fornøjelse. Melin har vundet flere litterære priser, så kvaliteten fejler bestemt ikke noget. Man føler sig i hvert fald i godt selskab undervejs, og hvis du lider af den helt store, ulykkelige forelskelse, er det ikke utænkeligt, at læsningen kan virke helt terapeutisk.

2016-03-11

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret