Kødædende robotplanter

William Wenton 1: William Wenton & luridiumstyven   af Peers, Bobbie  
Oversat af Elisabeth Kiertzner. Gyldendal. 238 sider. 199,95 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Kvik. William Wenton lever i skjul og løser gåder, som voksne må give op over for. Måske har det noget med hans forsvundne morfar at gøre.

Den norske forfatter Bobbie Peers er filminstruktør til daglig. Det skinner godt igennem i hans første bog, William Wenton & luridiumstyven. Der er noget filmisk og visuelt over den måde, bogen er skrevet på. Ikke så mange tillægsord, men en solid handling tilsat en masse ret gode påfund, der også ville gøre sig godt på et lærred. Det er i hvert fald meget nemt at se det hele for sig, mens man læser.

Hovedpersonen, William Wenton, er en skoledreng, der bor i skjul i en lillebitte by i Norge med sine forældre. Faren er kommet ud for en ulykke og må sidde i kørestol, og familien lever under falsk navn. Man aner ret hurtigt, at det skyldes en berømt og temmelig kløgtig morfar, der er sporløst forsvundet for otte år siden. Deres hus er fyldt med morfarens bøger, som William har læst både forfra og bagfra. Når man lever i skjul, er det nemlig svært at få legekammerater.

Det går ret hurtigt op for læseren, at William er kvikkere end andre. Han kan løse gåder og koder, som voksne må give op over for. Det kan godt være, at det også er en af grundene til, at han ikke har nogen venner.

På en skoleudflugt får han ved et tilfælde løst verdens sværeste kode, Umuligheden, der har været på turné i verden, og derfra går tingene stærkt. Hans familie bliver angrebet af et sært mekanisk monster, William må flygte og bliver nærmest bortført og transporteret til en mærkelig skole med andre tilsyneladende lige så kvikke børn. Det er åbenbart en skole, som morfaren har stiftet for meget længe siden.

Skolen er meget anderledes end andre skoler og består af lige dele talende robotter og sære professorer. Det er ikke ufarligt at bevæge sig rundt på gangene, for alting er i virkeligheden en robot, også værelsesdøren. Robotterne gør heller ikke altid det, man forventer af dem, og de er ude af stand til at skelne mellem godt og ondt. På skolen bliver William venner med pigen Iscia, og sammen sætter de sig for at løse gåden om Williams forsvundne morfar. Det viser sig hurtigt, at morfarens forsvinden i høj grad har noget med William selv at gøre og med et mærkeligt og hidtil ukendt stof, luridium, som vi helt sikkert får meget mere at vide om i seriens andet bind.

William Wenton & luridiumstyven holder et fint tempo, ikke for hæsblæsende, ikke for langsomt. Der er mange finurlige detaljer i historien, og nogle af påfundene, som en kødædende robotplante, er ret sjove. Det er en bog, der begejstrer med al sin energi og overskud. Det skal blive godt at følge William på hans videre færd.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret