Løgnens forbandelse

Bedragets bog   af Terry, Teri  
Oversat af Mette Skot. Perschke. Gyldendal. 400 sider. 200 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Hekse To enæggede tvillinger med en mørk hemmelighed i bagagen mødes for første gang som 17-årige.

Bedragets bog er en veltænkt gyser, der starter godt, svigter på midten og opper sig, da vi er godt inde i romanen. Den grundlæggende idé i bogen fejler ikke spor: Bedragets bog handler om de to enæggede pige-tvillinger, Quinn og Piper, der har levet adskilt siden fødslen.

Quinn er vokset op hos deres bedstemor, som bor midt ude på heden, ved de sorte skove i et stenhus, der hverken har rindende vand, elektricitet eller andre moderne faciliteter. Vil man have varme, må man tænde op i pejsen.

Bedstemoren er en såkaldt klog kone, eller heks om man vil, som opsøges af folk fra de nærliggende landsbyer, der vil have råd.

Piper er vokset op hos pigernes mor, der har giftet sig med en rig advokat. Hvor Quinn er opdraget til altid at sige sandheden, er Piper manipulerende og god til at lyve.

Da bogen starter, er Quinn og Pipers mor lige død, og de mødes for første gang til begravelsen. Mormoren er på hospitalet, og derfor er det lykkedes Quinn at tage af sted til begravelsen uden mormorens tilladelse.

Moren har kun besøgt Quinn ganske få gange og har aldrig været kærlig over for hende. Piper opdager Quinn i kirken og overtaler sin kæreste Zak til at lade Quinn bo hos sig. For at undgå at give faren et chok aftaler de, at de indtil videre skal holde det hemmeligt, at Piper har en tvilling.

Quinn udgiver sig for at være Piper og får derfor indsigt i hendes liv. Det varer ikke længe, før de aftaler, at Piper må ud og se, hvor Quinn bor med mormoren.

I anden del af bogen tager Quinn, Piper og Zak derfor af sted til mormorens hus. Mormoren bliver også nogenlunde rask og vender tilbage til huset.

Her begynder handlingen for alvor at blive spændende, for det er nu, vi skal have opklaret årsagen til, at de to piger oprindeligt måtte holdes adskilt. Mormoren lader sig ikke narre så let som Pipers far, og hun ser straks, at det er Piper, der er dukket op. Det er ikke godt, Bogen er skrevet i små, korte kapitler, hvor Quinn og Piper skiftes til at fortælle.

Grunden til, at historien ikke rigtig fænger, er, at man som læser aldrig helt kommer til at lære personerne at kende. Det er delvist velbegrundet, for hvis vi kendte til deres inderste tanker, var der noget af plottet, der ville blive afsløret for tidligt. Men problemet er, at man så er lidt ligeglad med, om den ene eller anden dør eller bliver ked af det.

Det er rigtig ærgerligt, når nu historien grundlæggende er god.

Jeg læste bogen med mange pauser i starten, men det kom til at gå glimrende hen mod slutningen, for her får spændingen og uhyggen lov til at udfolde sig. Men det er lidt sent, så Teri Terry burde nok have skrevet historien anderledes, så man fik mulighed for at engagere sig mere i hovedpersonerne, inden plottet for alvor rulles ud.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret