Snemænd, pakkeleg, juletræer, drillenisser, død, sorg og glæde. Der er dybde og bredde i årets julekalenderhistorier.

”Det’ jul, det’ cool, det’ nu, man hygger sig bedst”, synger MC Einar i rap-gruppens kendte julesang. Og for at undgå at man som MC Einar ender med at drømme om en hvid sandstrand, langt væk fra sne og juletræer, skal man nøje overveje, hvordan man skal sikre julestemningen i hjemmet. Intet er mere naturligt end at kaste sig over julekalendere, når der skal vælges ekstra højtlæsningsbøger i juletiden.

I år er der udkommet to helt nye julekalendere for børn. Den første, ”Vitello – 24 julehistorier”, består af 24 nye julehistorier, som Kim Fupz Aakeson sammen med tegneren Niels Bo Bojesen har skabt. De har drengen Vitello i hovedrollen. Han er vel 7-9 år og bor sammen med sin mor. ”Vitello”-serien er en af de mest populære drengeserier på dansk. Vitello er fuld af gode intentioner og særdeles initiativrig, men desværre er det sjældent, at resultatet står mål med hans ambitioner.

De 24 historier er korte og skarpe og lige til at læse op. Den første historie starter meget naturligt med et: ”Vitello vågner. Vitello ruller ud af sengen og skynder sig ud i køkkenet til mor, der sidder med sin mobil. ’Mor, det er den første december i dag.’ ’Åh min gud og skaber,’ siger mor. ’William har en julekalender med små pakker, og det har Max og Hasse også, hvor er min?’. ’Katastrofe,’ mumler mor.”

Katastrofen er ikke, at Vitello ikke får en julekalender, men er at finde i mobiltelefonen, idet moderen netop har fået at vide, at hendes mor kommer og bor nogle dage hos dem i julen. Hvorfor det er så forfærdeligt, opdager læseren efterhånden, som december måned ruller sig ud. Forholdet mellem mor og mormor går helt hen over hovedet på Vitello, der først og fremmest bekymrer sig om, hvorvidt mormor får pakket sin gavekuffert ud før juleaften. Vitellos julehistorier kan virke letbenede, men situationerne, Vitello skal håndtere, er der såmænd ofte en del gods i. Eksempelvis får Vitello på et tidspunkt en stor gave af sin selverklærede kæreste, Kamma, og krisen er nu, at Vitello ikke har tænkt på en gave til hende. Så skal der handles hurtigt, og her er det tydeligt, at Vitello (og Kamma) har et stort hjerte. Hvordan man mon selv reagerer i sådan en situation? Der er rigeligt at tale om i hver enkelt historie, for bag situationskomikken gemmer der sig masser af alvor. Niels Bo Bojesen er god til at fange det akavede og lidt skæve. Hans illustrationer er virkelig en julegave, selvom de ikke er særligt ”julede”.

Det med at være ”julet”, mestrer illustratoren Lisa Aisato til gengæld til perfektion. Det ses tydeligt i den anden nye julekalender, som er oversat fra norsk, nemlig Maja Lundes ”Snesøsteren”.

Den overrasker ved at være en fortælling om at overvinde sorg og tab. Nordmændene har på trods af det lidt tunge emne taget bogen til sig, og den er nu trykt i ikke mindre end 161.000 eksemplarer. Historien egner sig bedst til børn fra en 7-10 år og opefter. Den handler om den 11-årige Julians jul. Julen plejer at være en glædelig tid, men Julians storesøster, Juni, er død, og forældrene er i så stor sorg, at de har aflyst julen. En dag møder Julian pigen Hedvig, som har et viltert rødt hår, er opfindsom, glad, vild med at lege og elsker julen. Hun bærer dog på en stor hemmelighed, og Julian er bekymret for en sær gammel mand, der lurer på det hus, Hedvig bor i. Han synes at have forbindelse til Hedvig, men hun forbyder Julian at tale med den gamle mand.

Maja Lunde er en dreven fortæller, som i Danmark mest er kendt for sin roman ”Biernes historie” fra 2016. Hun formår at dosere det sørgelige så tilpas, at der alligevel bliver masser af plads til glæde og kærlighed. ”Snesøsteren” opleves derfor som en meget fin og livsbekræftende fortælling. Historien er godt nok ikke voldsomt original, men selvom man som voksenlæser måske nok hurtigt gætter sig frem til tingenes rette sammenhæng, så er det slet ikke så sikkert, at børnene er så vidende læsere, at de også vil være i stand til det. Lisa Asiatos illustrationer gør mirakler ved bogen. Der hviler hele fortællinger i hver eneste af hendes tegninger. Da bogen er gennemillustreret, er det virkelig en fryd at bladre gennem bogens 192 sider.

De to bøger er værdige kandidater til at skabe julestemning i hjemmet. Man kan eventuelt læse julekalenderen sammen med hele fami-lien, for eksempel kort efter aftensmaden i stedet for ved aftenstid, netop fordi det er en familiebegivenhed, som er ekstraordinær i december. Samme luksus kan jeg ikke opnå med mine fire voksne børn, da de fleste er fløjet fra reden, men jeg overvejer i år at skrive en morgen-sms- julekalender til dem i stedet, så de alligevel oplever lidt familiejul i december.

2018-11-30

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret