Frække drenge og fluerog fruer

Duerne og fluerne og fruerne og andre remsedigte – for unger med ører og tunger   af Thomsen, Thorstein  
32 sider. 229 kr. ABC forlag.
Anmelder: Arguimbau, Damián
Frække Friderik   af Kirkegaard, Ole Lund  
28 sider. 129 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián
Garmanns sommer   af Hole, Stian  
Oversat af Naja Marie Aidt. 25 sider. 179 kr. Branner og Korch
Anmelder: Arguimbau, Damián

Billedrim. Gamle og nye billeder kappes i et festfyrværkeri af rim og farver.

Ole Lund Kierkegaard var mester for klassikere som Gummi Tarzan, Lille Virgil, Albert og Hodja fra Pjort. Han døde i 1979, kun 38 år gammel. Efter hans død udkom yderligere fem bøger, flere af dem skrevet til Danmarks Radio.

Endnu mere overraskende er det derfor, at hans arvinger er faldet over endnu et billedbogsmanus, som ikke tidligere har været udgivet. Ole Lund Kierkegaard var en fornyer af dansk børnelitteratur i det børnelitterære skæringsår 1967, som også markerede året, hvor blandt andet Cykelmyggen Egon holdt sit indtog på scenen og skubbede de pædagogiske og samtids-realistiske børneportrætter til side. Billedbogen Frække Friderik ville også dengang have sat fut i hjemmene takket være de grove, karikerede og voldsomt farverige sider med fedtfarver. Lille Friderik er ganske vist den eneste dreng i verden, der bor på en tørresnor, men nok ikke den første og ej heller den sidste, der forsøger at nasse sig til godter uden at yde noget til gengæld. Her er Kierkegaard måske ikke helt på omgangshøjde med sig selv, for det hele ender nemlig ikke helt så godt for Friderik, som i alt fald Friderik selv ville have ønsket det. Men det er en sød historie, med en umiskendelig duft af noget, der var engang.

Siden Kierkegaard levede er der sket mirakler på den danske børnebogsscene og rent sprogligt er Thorstein Thomsen det nærmeste man kommer på Halfdan Rasmussens respektløse rim. Således i hans nyeste billedbogstekst fra Duerne og fluerne og fruerne, hvis begyndelse lyder således: »Duerne kurrer på snorene / og puh-puh’er på druerne / under buerne. / Fluerne sluger puh-puh’erne på druerne. / Fruerne i stuerne / bag murene / ser på urene / De henter huerne / og går ture / under buerne. / Fluerne sidder på druerne. / Fruerne spiser druerne / under buerne / og sluger fluerne / og puh-puh’erne.«

Der er tale om meget veloplagte remser, som Bo Odgård Iversen med vanlig iver har illustreret. Titelremsen er klart den bedste; den er der kraft i, mens nogle af de øvrige næsten tigger om at blive akkompagnereret af musik, før den fulde effekt af remsen er klar. Odgård Iversen er en ret morsom illustrator, som altid minder mig om den spanske Ibáñez, som skabte tegneserien Mortadelo y Filemón, som på dansk af uransagelige årsager blev oversat til Flip og Flop. Han har samme rundhåndede udnyttelse af bogsiden, med fede, godt dækkende farver, og så alligevel med plads til bevægelse og episodiske, tegneserieagtige områder, der her er omkranset af Thomsens rim.

Helt anderledes fruer møder man i norske Stian Holes prisbelønnede billeddigt, Garmanns sommer, som fik Bologna Ragazzi Award for mest nyskabende billedbog i 2007. Garmann er 6 år gammel og bange for at starte i skole. Hans tre gamle tanter kommer på besøg – og det viser sig, at alle, også de voksne, har noget, de er bange for. Bogen kredser om det uundgåelige møde med det, man frygter uden egentlig at gå hele vejen frem til mødet. Og denne kredsen giver, sammen med de spektakulære billeder, en ganske speciel poetisk ånd til historien.

Illustrationerne er lavet som digitale kollager, hvor Hole har blandet fotos og tegninger og farvelagt disse, så der til poesien er føjet en uventet humoristisk og grotesk dimension. Vi er meget langt fra de naivistiske illustrationer, som Kierkegaard lavede i 70erne, men der er en tydelig tidslig relation til Odgård Iversen. Eneste type illustrationer, der umiddelbart minder om Holes er svenske Fam Ekman, som er blevet kaldt »absurditetens mester«, og hvis bøger sidenhen er blevet samleobjekter for voksne kunstkendere. Stian Holes tekst er dog meget mere end blot absurd og cirkler afdæmpet og smukt om Garmann og hans bekymringer.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret