Genudgivelse. Outsideren er en blændende roman, og er ganske upåvirket af alderen.

Susan Hinton var kun 15 år, da hun begyndte at skrive Outsideren og 16, da bogen blev udgivet. Historien var stærkt inspireret af Hintons egne oplevelser. Det var da en af hendes venner, der var fattig »greaser«, blev overfaldet af de mere velstillede »soc´er«, at hun begyndte at skrive romanen. Det var i 1967 - og Outsideren blev en øjeblikkelig og kontroversiel succes. Bogen har været vanskelig at få fat i, så det er velkomment at People´sPress netop har genudgivet romanen, 44 år efter dens oprindelige udgivelsesdato. Og det kan man godt forstå, for hele bogen er præget af, at forfatteren vitterlig er til stede hele vejen. Der er lagt følelser i hver en sætning og engagementet smitter. Man er simpelthen rørt til tårer, når man er nået til sidste side i bogen. Historien handler om den 14-årige Ponyboy, som bor med sine to brødre, Darry og Sodapop.

Ponyboy er den tænksomme type, der kan finde poesien i en solnedgang. Han elsker film og bøger og opsøger ikke slåskampe. Han sørger endda for at lave sine lektier. Hans bedste ven, Johnny, er en stille fyr, der jævnligt tæves af sin alkoholiserede far og mor. Johnny er blevet væsentlig mere stille, efter at han en aften blev banket halvt fordærvet af »soc´erne«. De kører rundt i kvarteret i dyre biler for at opsøge de fattige »greasere« og give dem en omgang tærsk. Blandt Ponyboys greaservenner er der også Two-Bit, en notorisk kleptoman, der også holder meget af sin kniv, selv om han vist aldrig har brugt den. Og så er der Dally, der er den barskeste af dem alle, og som har siddet i fængsel mange gange, første gang, da han kun var ti år gammel.

Det er det nogenlunde stabile univers, Ponyboy bevæger sig i. Men alting skrider den dag, han og Johnny en aften bliver overfaldet af »soc´erne« og Johnny skrækslagen slår en af dem ihjel med en kniv. Pludselig er Johnny og Ponyboy eftersøgte mordere og må flygte over hals og hoved. De to drenge gemmer sig i en forladt kirke på landet, og tænker, at det hele ikke kan blive meget værre. Men det kan det, og det bliver det. Man læser med udelt opmærksomhed, mens Ponyboy stilfærdigt fortsætter sin grumme fortælling.

Det er de store følelser, der dukker op til overfladen under læsningen. Identifikationen med hovedpersonen er fuldendt. Også med Cherry, den gæve »soc« pige, der viser sig at være kærester med den dreng, som Johnny i selvforsvar slår ihjel.

Som roman har Outsideren haft en kolossal betydning - mindst lige så stor som Salingers Forbandede ungdom. Det er med ungdomsromaner som disse, at det blev acceptabelt at skildre ungdomslivet som det virkelig var. At vise råheden, vildskaben, men også den mere poetiske, identitetssøgende del af ungdomslivet. I halvfjerdserne blev bogen pensum rigtig mange steder i enten underskolen eller gymnasiet.

Bogen fortjener stadig en plads i den nutidige litterære ungdomskanon. Ikke fordi det er en klassiker, men fordi det er en uhyre velskrevet roman, der giver læseren en ucensureret oplevelse af, hvordan det er at være Ponyboy. Så tæt, så virkelig er oplevelsen, at det næsten er smertefuldt at lukke bogen i og sige farvel. Og det er en oplevelse, som det ville være rigtig synd at gå glip af.

2011-09-02

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret