Sofies kæreste

Vild med Sofie   af Löfgren-Mårtensen, Lotta  
Oversat af Jeanne Dalgaard.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Hvad gør man, hvis ens bedste veninde pludselig fortæller én, at hun er vild med én? Det er godt nok noget rod, synes Sofie. Sofie har ellers været kærester med Emil længe, og hun synes, at de har det godt. Men en dag slår Emil pludselig op med hende. Og nu synes Sofie ikke, at hun kan tale med sin bedste veninde Julie om det. For tænk hvis Julie udnytter situationen. Hun tør heller ikke gå i bad sammen med hende efter gymnastik. Og pludselig skal Sofie tænke over alting, når hun er sammen med Julie. Det er ubehageligt og gør tingene så komplicerede. Lotta Löfgren-Mårtensens anden bog om Sofie er ikke lang, men den mætter alligevel. Forfatteren er en kendt svensk sexolog og arbejder blandt andet med unges seksualitet. Vild med Sofie er et rigtig fint mellemmåltid. Den lægger på en god og nem måde problemstillingerne frem sammen med alle de følelser, der er forbundet med dem.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret