Bedrøvelse. Billedbog for voksne og børn om følelser, der ikke kan udtrykkes i ord.

Shaun Tans billedbog Det røde træ er en rejse ind i depressionens trykkende verden. Shaun Tan er en prisbelønnet australsk forfatter og skriver bøger, der ofte virker meditative og lidt gådefulde.

Et eksempel er Ankomsten, der udkom i 2006. En ordløs historie fortalt via 140 sider med billeder, der får bogen til at ligne et gammelt fotoalbum om at ankomme til et fremmed land. I hans bøger bliver man næsten en slags tredje deltager, fordi billederne vækker ordløse følelser, der går lige lukt gennem én og dermed tilføjer fortællingen en tredje og meget virkelig dimension. Det røde træ udkom i 2001 i Australien, men er først nu blevet oversat til dansk. Bogen er en på overfladen ret enkel historie om en pige, der vågner en morgen, mens sorte blade falder ned fra værelsets loft. Hun begynder at føle sig trykket og alene. Mens hun senere går på gaden, bliver hun mere og mere nedtrykt, indtil hun når tilbage til sit værelse, hvor hun ser en spire, der vokser op til at blive til et stort, rødt træ, der fylder hendes værelse med et velgørende lys.

Man kan godt læse teksten som et digt i sig selv. Her er teksten fra bogens første sider: »Sommetider begynder dagen, /uden at der er noget som helst i vente /og tingene går fra slemt til værre /mørket overvælder dig /ingen forstår /verden er en døv maskine /uden sans eller mening.«

Illustrationerne er overvældende. I et af opslagene, dér hvor teksten lyder »uden sans eller mening«, ser man et mareridt af en by holdt i skrigrøde og gule farver, som om verden stod i flammer. For at understrege pointen om det uoverskuelige, er verden indrammet af og fyldt med avisudklip, der bringer løsrevne sætninger på flere sprog. I højre side af illustrationen kan man se to fly, der flyver ind i et tårn, formentlig som en henvisning til begivenhederne 11. september 2001.

Et andet opslag viser pigen i en uhyggelig stue på scenen i en teatersal, mens djævle lurer omkring hende. Om halsen har hun et skilt, der er på finsk og betyder »Hvem er du?«, mens et centralt placeret skilt på væggen - også på finsk - har et budskab, der oversat betyder »Hvad laver du her?«. Omkring scenen sidder en lang række anonyme tilskuere, som man kun kan se som bowlerhatte. Der stiger også røg op omkring bowlerhattene, og man kommer nemt til at tænke på Michael Endes klassiske historie om Momo og tidsrøverne, hvor tidsrøverne, der altid går med bowlerhat, har fundet ud af at stjæle folks tid. Tidsrøverne har intet liv tilbage selv, men lever af andres tid, som de så forbruger via de specielle askegrå cigaretter.

Til sidst vender pigen tilbage til sit værelse og får øje på et spirende, hjertefarvet frø: »og dagen ser ud til at slutte /på samme måde /som den begyndte /men pludselig er det der /lige foran dig /lyslevende /stille ventende.« Der er håb til sidst, men det har været en hård rejse.

Det er en mesterlig bog. Børn vil godt kunne forholde sig til indholdet, de kender godt til følelsen af at være fortabt, men mest af alt vil især voksne kunne få glæde af at læse den enkle, rammende tekst og samtidig give sig selv lov til at hengive sig til en melankoli, som det til sidst lykkes at vende.

2013-03-22

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret