Lige før sammenbruddet

Terra Nova 3 – Den som husker   af Heise-Fjeldgren, Astrid  
Gyldendal. 329 sider. 199,95 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Terra Nova. Det sidste bind i Astrid Heise-Fjeldgrens Terra Nova-serie overbeviser ikke helt.

Genrer som fantasy og science fiction kræver noget særligt af forfatteren, der skriver. Han eller hun skal ikke bare opfinde en hovedperson, man gider at bekymre sig om, og udtænke en kæde af begivenheder, der kan drive handlingen fremad. Forfatteren skal også opbygge en hel ny verden fra bunden og få sin læser til at tro på den. Netop det punkt lykkes ikke helt for Astrid Heise-Fjeldgren i Terra Nova-serien, hvis sidste bind netop er udkommet.

Seriens titel, Terra Nova, betyder »ny jord«, og den er et dansk bud på en dystopi, en beskrivelse af en fremtidig verden, hvor tingene er gået galt. Den foregår på et tidspunkt, hvor Jorden er på randen af sammenbrud. Enkelte politistater forsøger at holde kontrol over energi og massemedier, mens banderne kontrollerer de øvrige steder, hvor politiet ikke tør komme.

Drengen Aik er fortælleren. Vi har fulgt ham og hans gruppe i tykt og tyndt, siden de i første bind gik imod magthaverne ved at foretage små sabotageaktioner.

Historien har mange fortællelag. Egentlig er det en slags historiesamler, som i bogen kaldes en breder, der dokumenterer Aiks historie, efterhånden som han fortæller den. Der er også indimellem tekststykker fra en tredje historie, der er gennemgående i trilogien. Den handler om en af de første, der forsøgte at klare sig alene og uden hjælp i skoven. Han kaldes for Prepperen. Der foregår noget på alle tre lag: Såvel hos Brederen som hos Aik og Prepperen er der dramatik og kampe at finde.

I tredje bind er rammefortællingen og tekststykkerne ikke nær så vanskelige at håndtere som i de første to bind. Forfatteren er blevet bedre til at dosere dem, så de giver mening og ikke tager overhånd. Der er til gengæld mange personer at holde styr på. Det vil derfor være en stor fordel at læse alle bind lige efter hinanden, for ellers er det svært at huske, hvem der gjorde hvad og hvornår. Et personregister ville have været godt at have ved hånden.

I det hele taget er der uhyrligt mange tråde, sidehistorier og skæbner at holde styr på igennem serien, og det lykkes ikke helt for Astrid Heise-Fjeldgren at få knyttet alle trådene sammen på en overbevisende måde i tredje bind. Der er ting, som ikke virkede så vigtige i første bind, der i det sidste bind har fået overraskende stor betydning.

Forfatteren har haft svært ved at skabe et troværdigt bud på en fremtidig verden.

Samfundets rangorden og politiske opbygning kommer aldrig for alvor til at stå klart for læseren. Der er for mange huller. Brederens rolle er heller ikke særlig overbevisende. Astrid Heise-Fjeldgrens store interesse er tydeligvis personerne og deres udviklingshistorie. Den del fungerer fint i bogen, men det er klart, at deres valg og indbyrdes konflikter ikke engagerer læseren nok, fordi vi som læsere ikke til fulde har forstået det miljø, de skal begå sig i. Det er lidt synd, for Astrid Heise-Fjeldgren er velskrivende, og det mærkes tydeligt, at hun har masser på hjerte.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret