Udvælgelsen af historierne føles grundet i en oprigtig undren, hvilket også afspejles i de medfølgende leksikale opslag.

For børn og unge, der ikke er vokset op med fast kirkegang eller har diskuteret teologiske emner hjemme, er det ofte meget vanskeligt at forstå kristendommen og sætte sig ind i tro mere generelt. Bibelen i sig selv er en vanskelig størrelse at håndtere. Den er blevet forstået, brugt og misbrugt på mange forskellige måder gennem tiderne. Den er flere gange blevet genfortalt for børn og unge. Det siger sig selv, at enhver genfortælling er et udtryk for en fortolkning, og ikke sjældent har genfortælleren forsøgt at udjævne eller undgå nogle af de mere problematiske skriftsteder, der ikke lader sig forklare.

”Bibelen for nysgerrige” er forfriskende anderledes. Bogen præsenterer læseren for 37 forskellige punktnedslag i teksterne, der dækker såvel Det Gamle Testamente som Det Nye Testamente. Genfortællingerne er korte og holder sig til det væsentligste i hver fortælling. Til hver genfortælling er der på samme side leksikalske opslag, der uddyber teksten, giver lidt historisk baggrund, perspektiverer det i forhold til noget nutidigt eller understreger, hvor vanskeligt det i virkeligheden kan være at acceptere det, der står der.

Forfatteren til ”Bibelen for nysgerrige” er Sara Nørholm, der er cand.mag. i dansk med tilvalgstudier i teologi og til dagligt arbejder hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Hun har også tidligere anmeldt bøger på Kristeligt Dagblad (2008-2015). Målgruppen for bogen, også takket være det store format, er børn og unge i alderen 7-12 år, men man kan sagtens få glæde af den, selvom man er voksen. Illustrationerne i bogen leveres af Lars Vegas Nielsen, der er en af Danmarks mest alsidige illustratorer. Han har en ganske speciel, noget tænksom streg, der falder fint i hak med bogens erklærede hensigt om at virke belysende og spørgende.

Sara Nørholm begynder naturligt nok med skabelsesberetningen, efter først at have præsenteret Bibelen som et stort bibliotek af bøger med mange stemmer. Allerede her kan man som læser notere sig den akademiske tilgang til stoffet. Det nævnes eksempelvis, at der er to skabelsesberetninger, og Nørholm fremdrager den mulige betydning af den historiske geografi for de to forskellige fortællinger, ligesom vi får oplyst den hebraiske betydning af Adam og Evas navne. Om Jakob hedder det:

”Hvordan kan man holde med Jakob, når han både lyver og snyder? Alt går ikke som fortjent i de bibelske fortællinger, for Gud har en plan med Jakob, der betyder, at han klarer alting, selv om han faktisk er en slyngel.”

Det er ikke de nemmeste skriftsteder, Nørholm har valgt. Eksempelvis kan vi finde genfortællinger af Noas Ark, Jobs bog, Salmernes Bog, Prædikerens Bog og Højsangen på bogens sider. Når vi når frem til Det Nye Testamente bliver det mere tematisk. Her samler Nørholm forskellige historier sammen – som for eksempel om familie, dåb, mirakler og diverse fortællinger om disciplene, inklusive enkelte af Paulus’ breve. Det skyldes givetvis, at der er fire versioner af den samme fortælling, som nogle gange overlapper, andre gange ikke.

Illustrationerne i bogen fortæller også en historie, og Lars Vegas Nielsen får på samme tid vist såvel den brændende busk, de ti plager og jødernes udvandring fra Egypten. Der er klart mest kraft og saft i hans udlægning af de gammeltestamentlige fortællinger, hvor han måske er for ærbar i det nytestamentlige, bortset fra da Jesus fristes af en farverig djævel. Men jeg gætter på, at det er en svær balance at finde den helt rigtige streg.

Der er ingen tvivl om, at Nørholms tekst er baseret på en kristen tro og livsforståelse, men denne er som tidligere nævnt beriget med velfunderet undren, der er båret af akademisk viden, men også en menneskelig forståelse.

Udvælgelsen af historierne føles grundet i en oprigtig undren, hvilket også afspejles i de medfølgende leksikale opslag. Disse udbygger forståelsen af teksten, men man fornemmer, at det kun er en flig af den samlede viden, der løftes. For den uvante eller nye læser er det dermed tydeligt, at der skal noget benarbejde til, hvis man skal forstå Bibelens historier i dybden. Indirekte opdager læseren, hvor meget fortolkning enhver nødvendigvis må foretage, når vedkommende udlægger Bibelen. Et eksempel finder man allerede i begyndelsen af bogen, når det i et af opslagene fortælles, at der ikke i Bibelen står, at det var et æble, Eva spiste af. På hebraisk siges det blot, at det er en frugt. Grunden til, at vi tror, det er et æble, er, at ”ond” og ”æble” ligger tæt på hinanden på latin (hhv. ”malum” og ”malo”), hvilket er det sprog, Bibelen først blev oversat til og udbredt i.

Videreformidlingen af behovet for fortolkning i læsning synes jeg er en af de bedste ting ved bogen. Og dermed giver det god mening, at der i bagsideteksten står, at der måske er flere spørgsmål end svar i bogen, men det er heldigvis lykkedes at gøre teksten og de medfølgende illustrationer tilpas underholdende til, at de fleste læsere vil nyde at blive klogere.

2021-08-23

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret