Virkelighed og identitetsdannelse i Don Quijote

Publiceret i Weekendavisen

Klik her for at læse den

Problemformulering Første del af Don Quijote blev en enorm succes allerede ved udgivelsen. Da anden del udkom ti år senere, var don Quijote og Sancho Panza kendte figurer. Men hovedpersonerne virker anderledes. Don Quijote har mistet noget af sin fanden i voldskhed, og er hyppigt et offer for andres ikke altid velmente påfund, og Sancho er blevet mere kvik.

Cervantes insisterer i anden dels prolog på, at der er tale om de samme personer: De er skåret over samme læst som i første del. Dette understreges blandt andet, fordi en forfatter kaldet Avellaneda kort inden udgivelsen af anden del, har udgivet en falsk fortsættelse af romanen.

Men hvis der er tale om en sammenhængende roman – hvad er det så, der forårsager forandringen hos don Quijote mellem første og anden del?

Jeg har valgt at finde et svar på dette centrale problem i værket ved at dele problemstillingen op i tre grundlæggende spørgsmål

a) Hvordan ændres don Quijotes opfattelse af sig selv som person mellem 1. og 2. del? b) Hvordan påvirker det hans opfattelse af den virkelighed, der omgiver ham? c) Og hvilken rolle spiller romanens fortæller i formidlingen af disse forandringer?