Avisen ligger som den har redt

Mønstre i mangfoldigheden. 15-18 åriges mediebrug i Danmark.   af Fridberg, Torben  
139 sider, 148 kr. Borgen.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Medier. 1990´ernes unge benytter elektroniske medier som ingen tidligere generation af teenagere har gjort. Men avisen - den gider de ikke at læse.

Af DAMIAN ARGUIMBAU I gennemsnit ser de unge tv i næsten tre timer om dagen, hertil kommer 1 times videokiggeri, to timers radio og én times aktivitet foran en computerskærm. Disse oplysninger og mange andre kan man finde i Center for Ungdomsmediers nyeste udgivelse, Mønstre i mangfoldigheden, hvori centeret takket være et spørgeskemaundersøgelse har kortlagt de unges medievaner. I resultatet kan man blandt andet også se, at der til gengæld bliver mindre og mindre tid til avislæsning og skønlitteratur end tidligere. Hvor man i 1964 kunne regne med at næsten 80% af alle unge mellem 15 og 18 år læste avis dagligt, så har tallet de seneste 33 år været jævnt faldende, så der i dag kun er 52% der dagligt kigger i avisen. Det er naturligvis ingen nyhed for avisbranchen, og tendensen har været genstand for bekymringer blandt avisudgiverne. De har ikke være karrige med at bruge de store armbevægelser og har også pudset deres gamle kulturradikale læresætninger af såsom ´den 4. statsmagt´, ´samfundets vagthund´ og så videre. Nogen grund til selvransagelse i anledning af de unges frafald har de dog ikke fundet. Alle over 30 ved jo godt, at det er de unge, der er noget galt med.

Kigger i statistikkerne for at finde ud af, hvad de unge aviskøbere egentlig læser i avisen, overraskes man vel næppe, når man ser, at det i høj grad er tale om dagens tv-program. Derimod gider kun en femtedel af de unge, der overhovedet læser en daglig avis, at læse om politik og økonomi, mens lidt over halvdelen trods alt læser sladderstoffet, og 44% læser udlandsstoffet. Ikke overraskende læser over halvdelen af de unge avislæsere de artikler, der handler om sport, kriminalstof, ulykker, lokale nyheder og landsdækkende nyheder.

Ud fra et samfundsmæssigt, demokratisk synsvikel kan vi derfor konstatere, at kun hver fjerde ung person læser avisen for at orientere sig i det aktuelle politiske landskab. Til gengæld er så godt som alle avislæsere ganske velorienterede om hvilken film, man kan se om aftenen i fjernsynet. Det er ikke nemt at få et overblik over tv-menuen med alle de kanaler, der er til rådighed. Lidt ondt sagt kan avisen dermed siges at have den funktion, den altid har haft: at ordne og formidle en for læserne relevant information på en overskuelig måde.

Det kan egentlig ikke undre at avislæsningen blandt unge har været for nedadgående, idet man fra avisbranchens side hele tiden har hævdet, at der ikke er brug for en særlig indholdsmæssig, journalistisk eller sproglig indsats over for den målgruppe, der så markant har valgt at fravælge et bestemt medie. Et medie, der vel at mærke tager sig selv så seriøst, at den ikke kan forestille sig en verden uden sin egen eksistens. Så længe aviserne ikke tager de unge alvorligt er der ret beset ingen særlig grund for dem til at købe aviser. Så længe aviser ikke gider at skrive om de unges musik, om deres bøger, liv og tilstand, om skoler, gymnasier og andre uddannelsessteder og det i et perspektiv, så det er til at forholde sig til, kan aviserne ikke forvente at blive aktivt tilvalgt med mindre deres tv-sektioner også skal konkurrere med ugebladenes, som også læses flittigt af hver anden ung person.

Som tidligere nævnt så ser det også skidt ud for skønlitteraturen: Kun 18% læser dagligt i en bog og andre 19% læser lidt i løbet af en uge. Det er et drastisk fald i forhold til tidligere år, og et fald, der også kan aflæses på antallet af biblioteksbesøgende i dag i forhold til tidligere. 19% af bøgerne, der læses dagligt eller mindst hver uge er faglitterære, mens den næste topscorer med 12% ikke overraskende er ungdomsbogen, godt efterfulgt af anden skønlitteratur, formodentlig voksenromaner og poesi. Det er ellers ikke mere end et par måneder siden, at Kurt Fromberg, administrerende direktør for Gyldendal, i Politiken begejstret kunne berette, at ´børn tiltrækkes mere af bøger end af tv og computerspil. Interessen for etik, moral og filosofi er slående. Jo flere tv-kanaler, des mere læsning. Interessen for kunst og fordybelse er mærkbar. Den overdrevne fascination af de nye medier er på retur, i stedet skærpes interessen igen for bogen.´ (Pol. 7/6/97) Det, Fromberg har bemærket er, at det er bedre tider for bogbranchen. Hvad han overser er, at et øget bogsalg ikke nødvendigvis er et udtryk for, at børn og unge læser mere, men at de takket være højkonjukturen nu i højerer grad køber bøgerne i stedet for at låne dem på biblioteket.

Godt nok læser de unge mindre end før - selv om de stadig i gennemsnit sætter 46 daglige minutter af til formålet - men samlet er deres medieforbrug steget gevaldigt. Og det er ikke de unge, der ser mest fjernsyn, som læser mindst. Tværtimod er der en tendens til, at det forholder sig omvendt. Og på samme måde er der tal i undersøgelsen, der tyder på, at dem, der både ser meget tv og læser meget, også er dem, der bruger meget tid foran pc´en. De unge, der bruger medierne meget, gør det altså grundigt og bredt. Og hvis man tror, at det forhindrer de unge i at lave andre ting, er man gal på den. Faktisk har man ikke i mange år set ungdomsårgange, der spillede så meget musik og dyrkede så meget sport som de nuværende. Vi har altså en ungdom, der på mange måder kan betragtes som værende ganske sund, almindelig og bredt interesseret i det, der foregår omkring dem. De gider bare ikke at læse om det i avisen, men ser hellere TV2 (og for guds skyld ikke Danmarks Radio!), MTV eller andre udenlanske kanaler for at få opdateret deres viden om det, der interesserer dem. Så selv om krisen kradser i de københavske bladhuse, skyldes problemet måske blot, at avisernes årelange arrogance og kultursnobberi over for ungdommens sprog, musik, litteratur og liv i det hele taget har båret frugt.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret