Blink blink

Blink   af Finderup, Mette  
240 sider. 200 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián

Kærlighed. Imponerende bog med kærligheden som hovedperson og nitten andre, der kæmper om pladsen.

Der findes uendelig mange bøger om kærlighed for unge på tretten og derover. Men jeg mindes ingen som Mette Finderups »Blink«. Hun kalder selv »Blink« for en generationsroman om almindelige unges oplevelser med kærligheden. Det er et ambitiøst projekt, hvor der optræder nitten ligeværdige hovedpersoner, man skal holde styr på. Noget af en opgave, både som forfatter og som læser. Gennem femogtyve kapitler går man på opdagelse hos de forskellige karakterer, hvis liv gennem en begivenhedsrig weekend flettes ind i hinandens på troværdig vis. Det starter med Amanda fra Hirtshals, der bankes af sin kæreste, fortsætter med Katrine fra Møn, der kender Uffe (der siger, at han er bøsse, men ikke er det), der er fra Viborg, og som har kysset på Pernille, der bor i Odense. Pernille er kusine til Kira, der bor i Vangede, og som snart finder ud af, at hun er forelsket i sin bedste ven Aske, men ikke tør sige det. Aske er også forelsket i Kira, men tør heller ikke indrømme det over for hende. De er begge bange for, at det vil ødelægge deres venskab. Den forslåede Amanda holder på trods af sin situation sammen på hele historien, og får derfor også lov til at slutte bogen af, da hendes vanvittige fiskerkæreste Nicklas, fuld og på stoffer, omsider når frem til hende en nat på Møns Klint. Det er ganske overlegent klaret af Finderup. Det er en sej episodisk roman om kærlighedens tilstand i dagens Danmark. Mette Finderup har ikke i bogen forsøgt at bruge alskens hypermoderne slangudtryk eller forfalder til at beskrive platte, overdrevne situationer, som partout skal vise, at det lige er 2008 generationen, der er i sigtekornet. Lige ud ad landevejen, med uhyrligt præcise personkarakteristikker, oprulles i et letflydende sprog og i et genkendeligt univers, nitten unges vanskelige tag med kærligheden. Det kunne også være sket for en generation siden. Og sikkert også i den næste. Så hatten af for Mette Finderup for at have skrevet en generationsroman, der ikke er det og som derfor rammer lige der, hvor den skal.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret