Den bedste af alle verdener

Voltaires Candide eller Optimismen   af K, Oskar  
98 sider, 236,25 kr. Dansklærerforeningen.
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Karrebæk, Dorte

Candide. Fræk og vedkommende gendigtning af Voltaires Candide.

Voltaire var et særdeles tolerant menneske, der mente, at ingen religion kunne tage patent på Gud. Ifølge Voltaire så var handel det bedste, folk kunne lave, da han så markedet som en fredelig og fri forsamling.

Siden købmænd altid arbejder med at pleje egne interesser, lærer de via dette arbejde også at respektere andres interesser. Ikke underligt, at Adam Smith, liberalismens fader, havde en buste af Voltaire stående i sit hjem. Voltaire var selv en ret dygtig børsspekulant og endte med at blive temmelig rig.

Voltaire var som oplysningsfilosof særdeles rationel, men han accepterede, at verden var lige så kaotisk, som den vitterlig er og var. Det gjorde den tyske filosof Leibniz ikke. Han mente, at der måtte være et universelt sprog, der kunne anvendes som en slags tankernes schweizerkniv. Dette sprog ville via logikken have lige netop det logiske formelværktøj i kniven, der i sidste ende kunne give svaret på samtlige metafysiske og moralske spørgsmål. Leibniz var ukuelig optimist. Han mente, at vi levede i den bedste af alle verdener. Gud har jo skabt verden og han må vide bedst. Voltaire var helt uenig, og Candide er en tour de force blandt verdens ulykker samt et angreb mod teoretisk og verdensfjern filosoferen.

Historien handler om den unge Candide, der vokser op hos en baron på et idyllisk slot i Westfalen, hvor han undervises af den Leibniz-inspirerede lærer, Pangloss. Candide bliver sparket ud derfra, da han bliver fanget midt i et kys med baronens datter. Siden regner ulykkerne over ham ( og baronens datter og alle andre). De oprindelige 30 kapitler er i Oskar K´s ( alias Ole Dalgaard) udgave kogt ned til 17.

Ikke at ulykkerne på nogen måde af den grund bliver færre. Nærmest tværtimod. Det virker langt stærkere, nu det er destilleret yderligere. Voltaires humor er uforlignelig, og Oskar K, der har gendigtet bogen, har som vanligt moderniseret humoren. Eksempelvis nævnes en rædsom kritiker, »et kulturens kryb, der udspyr edder og forgift«. I originalen er det Fréron, en journalist, der støttede den franske revolutions terror. I den danske udgave er han erstattet af en »Bugdâhl«. At gendigteren samtidig bruger et bedaget ord som »forgift« siger samtidig lidt om, at det ikke skjules i sprogtonen, at bogen er fra 1759.

Jeg læste Candide første gang som ganske ung, og husker, at jeg morede mig kosteligt over Candides ufattelige naivitet og Voltaires sarkasme. Efter et par genlæsninger i mere moden alder, er min oplevelse af bogen ikke nær så munter. Alle de ulykker, Voltaire lader sin hovedperson gå igennem, er desværre stadig aktuelle rundt om i verden. Det er bestemt ikke for sarte sjæle at læse om alle de seksuelle og fysiske fornedrelser hele persongalleriet undergår.

Gendigtningen indgår i Dansklærerforeningens fabelagtige klassikerserie, hvor Oskar K tidligere har gendigtet Hamlet og Don Quijote. Serien er tiltænkt de unge læsere, men ærlig talt er gendigtningen lige så velegnet til helt voksne læsere.

Dorte Karrebæks illustrationer er varierede og oser af sex, ondskab, ulykke og uretfærdighed. Ind i mellem er der små øer af troskyldighed, men det er ikke meget. Det er meget tro mod tekstens ånd. Det er næsten alt for barskt for børn, kan man nemt komme til at tænke. Men hvorfor? Bogen er langt mindre blodig end en gennemsnitlig amerikansk actionfilm.

Problemet er bare, at med denne bog kan man relatere indholdet til virkeligheden. Så kommer virkeligheden tæt på! Det er en helt igennem uvurderlig perle af en bog.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret