Ildprøven

Ildprøven   af Kaaberbøl, Lene  
168 sider, 170 kr. Alvilda.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Ildprøven er den første bog i Lene Kaaberbøls serie om den 12-årige Clara. Allerede på første side bliver Clara overfaldet af en mystisk kæmpekat. Clara bliver så syg, at hun er ved at dø. Det er ikke en almindelig sygdom. Clara er i virkeligheden en vildheks, men moren har holdt det hemmeligt for hende. Det er vildheksenes opgave at passe på dyrene og naturen, som de via deres magi kan kommunikere med. Hendes moster må i al hast oplære hende, så Clara kan beskytte sig. For nogen vil hende det meget ondt. Endnu en meget spændende og indimellem uhyggelig fantasyhistorie i bedste klassiske stil fra Kaaberbøls hånd.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret