Debatbog. Barndommen afbildet som en kz-lejr, der skal pille livslyst, initiativ og selvstændighed ud af børnene.

I Lejren bliver børnene nådesløst dirigeret hen til en lejr. De kommer med toget eller i busser. Og voksne i klovnetøj tager børnenes legetøj, barberer deres hår af og giver dem numre i stedet for navne.

Børnene er spærret inde i en lejr. De sover i barakker: en køje til seks mand og et wc til toogfyrre. Om dagen skal de lave fabriksarbejde.

Da de overlevende til sidst bliver lukket ud, skal de nok vare sig for at have en personlighed.

De er enten blevet farveløse eller godt på vej til at blive klovne.

Illustrationerne er et kapitel for sig. Bogen er stor, og illustrationerne er små malerier, hvor børnene males i gråbrune nuancer med blåhvide og skeletagtige ansigter og kroppe.

De ligner grangiveligt nogle, der skal dø snart.

Hvad de også gør, nogle i overført betydning, andre helt bogstaveligt. Kontrasten til de farverige, klovneklædte voksne er markant. Den triste stemning er til stede fra bogens start til dens slutning. De store flader i bogen virker stærkt sammen med den noget ordknappe tekst. Det er forbløffende, som Dorte Karrebæk bestandigt er i stand til at forny sig og overraske.

Oscar K. s tekst er konstaterende. Den alvidende fortæller nøjes med at gengive situationerne meget konkret, og indimellem lader han os vide, hvad de enkelte børn tænker. Her for eksempel John, der ser rækkerne af børn vandre forbi klovnesoldaterne: »Han har regnet ud, hvem der går videre. Ligesom i skolen.

Elvira går ikke videre, tænker han. Og det gør hun heller ikke.« Lejren er ikke skolen men et billede på * selve barndommen. Bogen lader barndommens drømme og håb blive pillet ud af børnene, effektivt og nådesløst. Kærlighed er ikke at finde i barndommens lejr, hvor børnene må lære at klare sig selv. Indimellem må de hjælpe hinanden, som da en af dem bliver syg, og de andre må bringe ham mad og støtte ham.

Som sådan er Lejren langt fra en børnebog - mere en debatbog, der med overdrevne midler søger at provokere læseren til at forholde sig til, hvordan barndommen mon føles, når man er barn. Føler børnene det, som bogen antyder? Med Lejren vandt Dorte Karrebæk og Oscar K., alias Ole Dalgaard, førstepræmien i Statens Kunstråds konkurrence om »Den illustrerede bog«. Bogen udkom i går i såvel Danmark som Sverige, mens illustrationerne bliver udstillet på Kulturværftet i Helsingør. De er bestemt et besøg værd. Her kan man virkelig mærke, at Karrebæk er blevet udfordret og vitterlig har fundet en protesterende, smertefuld tone i sig, der aldrig er kommet tydeligere frem end i denne bog.

Selv om man som jeg er vildt uenig med bogens budskaber, er Lejren en fantastisk bog.

Tankevækkende, urovækkende, gruopvækkende, fængslende, smuk og tragisk alt sammen på samme tid.

2011-01-21

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret