Gotisk thriller
256 sider, 280 kr. Høst og Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián
Ungdomsbog. Forfatteren afdækker de dødsfikserede hovedpersoners gru og gerninger, så læseren må gyse derved.
Den hvide krage er en trestemmig roman, der foregår i den klaustrofobiske by, Winterfold. Byen var engang en stor og driftig middelalderby ved havet. Men klipperne har efterhånden ædt det meste af byen, så der nu kun er ganske få bygninger tilbage. Winterfold er inspireret af den gamle middelalderby Dunwich på kysten af Suffolk, som langsomt er blevet ædt op af erosion, men som i sin tid var en af de største havnebyer på østkysten i England. Forfatteren, den mange gange prisbelønnede Marcus Sedgwick, har med god grund givet ungdomsbogen undertitlen En moderne gotisk thriller. Sammen med gyset har arkitekturen altid været en vigtig del af det gotiske koncept, siden Horace Walpole i 1764 kickstartede genren med bogen Orlandos slot.
Det spørgsmål, der driver historien er spørgsmålet om, hvorvidt der er et liv efter døden. Og hvis der er, hvor vil man selv lande? Alle hovedpersonerne i bogen er mærket af døden. Enten er de besat af den eller også har døden påvirket deres livsbane. I vores samtid er det først og fremmest pigen Rebecca, hvis mor er død, og som nødtvungent må flytte ind hos sin far. Han er tidligere politimand, men der er sket noget, der gør, at han har måttet sige op og flytte ind i den lille flække, langt fra storbyer. I byen bor den mærkelige pige Ferelith, som er goth og meget optaget af døden. Ferelith er forældreløs, men bor i den gamle præstegård og klarer sig selv. Hun går ikke i skole, men er særdeles intelligent og meget sær. Går altid med sort tøj, der fremhæver hendes meget hvide hud. Ferelith er næsten sygeligt optaget af Rebecca, og der er næsten ingen andre, Rebecca kan tale med i den meget lille by. Titlen Den hvide krage er en henvisning til Fereliths logiske hjerne: Hvis du ønsker at bevise noget, som for eksempel at alle krager ikke er sorte, skal du bare finde en hvid krage. Den ene undtagelse, der er i stand til at kuldkaste en hel teori. Hvis du bare kan tale med én, der allerede er død, så ved du, at der er liv efter døden.
En anden stemme i bogen er den lokale præst i byen anno 1798, hvis dagbogsnotater er strøet gavmildt over bogens sider. Han er grebet af tvivl, og ikke mindst om, hvad der venter ham efter døden. Da den mystiske doktor Barrieux flytter til godset Winterfold Hall, viser det sig, at samme doktor af videnskabelige grunde er lige så optaget af det hinsidige som præsten. Og doktoren mener, at man kan udføre en række eksperimenter, der gør det muligt at afklare, hvad det er, man møder efter døden.
Marcus Sedgewick afdækker kun langsomt hemmelighederne og den gru, hovedpersonerne ender med at forårsage eller befinde sig i. Byen, der langsomt går i forfald, danner sammen med Winterfold Hall ruinerne en perfekt baggrund for den historie, som stille udfolder sig for læserens øjne. Den veloversatte roman forstår kunsten at underspille og samtidig fortælle, så man uvægerligt må holde fastere på bogen, mens gyset får lov at overtage. Det er fejende flot.
2011-08-12
© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven,
idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret