Smuds. Med den nye serie om Lou har piger ikke længere en undskyldning for at holde sig fra tegneserier.

Da de første tegneserier blev udgivet på dansk, kaldte mange lærere og bibliotekarer dem for »smudslitteratur«. Nogle voksne sagde endda, at børn kunne blive forbrydere, hvis de læste for meget af den slags. Læsepædagoger mente, at børn simpelthen ville blive vænnet af med at læse rigtige bøger, hvis de læste for mange tegneserier. En embedsmand i Kulturministeriet foreslog i 1955, at folk skulle kunne sættes i fængsel, hvis de udgav bøger, der kunne forstyrre børns forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Al den debat gjorde selvfølgelig, at børn blev voldsomt optaget af tegneserier. Efterhånden som tegneserierne blev mere udbredt, fik bibliotekerne særlige afdelinger, hvor man kunne låne dem. Stort set alle jeres forældre vil i det mindste kende Lucky Luke, Asterix og Tintin. Og de lidt mere nørdede vil kende Corto Maltese, Modesty Blaise, Linda og Valentin og Moebius. Mange af de amerikanske Marvel-serier, som X-Men og Batman, er senere blevet lavet til film. Det er Asterix og Tintin også. Siden overtog computerspillene tegneseriernes rolle som det, de voksne mente, kunne ødelægge børn. Og senere igen blev det internettet.

I Europa var det først og fremmest Frankrig og Belgien, der havde de fleste tegnere. I Frankrig læser man stadig mange tegneserier. Julian Nees, forfatteren til de nye Loutegneserier, stammer også derfra. Han har arbejdet med computerspil og tegnefilm, men undrede sig over, at der ikke fandtes tegneserier til piger. Derfor lavede han Lou. Tegneserierne er blevet en stor succes, har vundet en bunke priser og er blevet oversat til mange sprog. De er selvfølgelig også lavet til tegnefilm. Dem kan man blandt andet finde på Youtube. com. De er godt nok på fransk, men mon ikke de dukker op på dansk på et tidspunkt.

Lou er en ung pige. Tegneserien afslører ikke hendes alder, men hun kan være alt mellem 10 og 13 år. Hun bor i en fransk by sammen med sin mor. Lou er meget forelsket i sin genbo, Tristan, som hun fra sit tag kan sidde og holde øje med via en kikkert. Men ligefrem at tale med ham... uha, det tør hun ikke. Moderens situation ligner datterens.

Hun er forelsket i deres nabo, der flytter ind i løbet af første bind. Men moderen tør heller ikke tale rigtigt med ham. Hun er science fiction-forfatter, og hendes fantasi kører på fuld styrke. Det benytter forfatteren sig af, så indimellem tegner han de historier, som moderen forestiller sig, og hvor hun optræder i heltinde-roller. I stram trikot redder hun en muskuløs helt, der til forveksling ligner naboen. Moderen er ret vild med at spille PlayStation. Hun spiller vist mere, end hun arbejder, så hun tjener ikke ret mange penge. Og så har hun selv en hejre af en mor.

Tingene udvikler sig, så i andet bind sker der faktisk noget mellem moderen og naboen. Og en ganske lille bitte smule mellem Lou og Tristan. Og ganske meget mellem moderen og hendes mor. Tegningerne er en smule Manga-prægede, men ikke så meget, at man ikke kan se, at det hele foregår i Frankrig. Farverne er lidt for ferske efter min smag og tydeligvis farvelagt med computer. Men historierne er både sjove og søde, så der er god grund til at tro, at tegneserielæsningen kunne komme på mode igen blandt unge piger.

2012-06-08

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret