**Tegneseriekunst. Vanvittig kompliceret, smukt, indtagende og sensuelt værk af kunstnerne bag Vindens passagerer.

Bourgeon var oprindelig uddannet glaskunstner og fik sin tegneseriedebut med Vindens passagerer i 1979, der hurtigt blev normdannende for en hel generation af voksentegneseriekunstnere verden over. Bourgeons værker er kendt for at indeholde masser af sex og vold og samtidig tegne et meget præcist billede af det samfund, som tegneserien foregik i. Forlaget kalder selv Cyanns saga for »et mere muntert science fiction-epos« som i alt vil være på seks bind. Det femte er netop udkommet og lad mig sige med det samme, at man ikke skal starte her.

Historien er nemlig voldsomt kompliceret, selv om grundplottet i sig selv ikke er vanskelig at genfortælle: Den aristokratiske og stivnakkede Cyann er datter af planeten Olhs herre, Olsimar. Gennem historien forsøger Cyann at forhindre et plot mod Olsimarslægten og samtidig forhindre mordet på sin mindst lige så egensindige søster, Azurée. Men dels foregår historien på mange planeter med navne, der er vanskelige at huske, dels rejser Cyann via intergalaktiske rejser på tværs af tid og rum. Der går derfor lidt tid med at finde ud af, om historien foregår før eller efter det forrige bind. Detaljerigdommen gør endvidere albummet til en grafisk fortælling, man er piskenødt til at indtage langsomt. Hver planet er tænkt grundigt igennem i forhold til fauna, politisk organisering med mere.

Og hvis Cyann besøger den samme planet flere gange, men i forskellige tidsaldre, så vil det have udviklet sig politisk og kulturelt, så selv læseren er nødt til at tænke udviklingen nøje igennem. Bourgeon og Lacroix, seriens forfatter, bruger rigtig lang tid på at tænke alle detaljer igennem. Indimellem bygger de ligefrem kæmpe modeller i flere meters størrelse af de byer, hvor historierne foregår. Efter sigende fyldte en model af byen Marcade, der optræder i fjerde bind, det meste af Bourgeons stue, mens arbejdet pågik. Tidskorridorerne var oprindelig tænkt som sidste bind i serien. Men selv om forfatterne søger at binde en ende sammen på historien, har det været nødvendigt at planlægge et sjette og sidste bind, der udkommer senere i år. Muligvis vil man kalde Cyanns saga munter, hvis man er meget nørdet. Jeg vil nok snarere kalde serien fængslende. Det er sjældent, jeg synes, at jeg er nødt til at læse hele serien forfra for at få endnu mere med. Og endnu sjældnere, at der så er så meget mere at få med, efterhånden som forståelsen bliver dybere. Smukt og forførende, stort og grumt alt sammen på én gang.

2013-01-11

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret