Børnebog. Rørvik og Moursund har med succes moderniseret historien om De Tre Bukke Bruse.

De sidste to hundrede år har de tre Bukke Bruse hvert år vandret til sæters for at spise sig fede. Selvfølgelig må også de på et tidspunkt forfalde til nutidige fristelser som vandrutsjebaner og isvafler. Det er to glade nordmænd, Bjørn Rørvik og Gry Moursund, der har digtet videre på folkeeventyret og illustreret det, så man bliver helt svimmel af grin.

Oprindelig er De tre Bukke Bruse et norsk folkeeventyr indsamlet af Asbjørnsen og Moe. Det skete som et led i datidens nationalromantiske søgen efter den ægte norske identitet, som det rigsdanske sprog efter deres opfattelse havde vanskeligt ved at rumme. Folkeeventyr har altid udviklet sig over tid. De er blevet fortalt og genfortalt med variationer. Det med at have en fast form på dem kom egentlig først sammen med skriftsproget. I Rørviks og Moursunds udgave er gendigtningen blevet til en munter og tiltrængt modernisering.

De færreste børn ved i dag, hvad »sæters« er. Og hvorfor gedebukkene overhovedet skal spise sig tykke. Men badeland, det har de styr på! Historien tager fart, da de tre hovedpersoner ved broen får øje på et nyt skilt, hvor der står Badeland: »Skal vi ikke hellere tage derhen i år? spurgte den mellemste Bukke Bruse. - Der er så kedeligt oppe på sæteren. Bare gå der og bræ-æ-æ-æge hele sommeren.« Heldigvis synes den store Bukke Bruse også, at det er en god idé, og den mindste er glad for at slippe for den klamme trold, der hele tiden vil æde dem. I første omgang slipper de derfor for at passere den trold med farlige øjne og et glubsk smil, som Moursund ellers har tegnet siddende under broen, i fossen. I badelandet er alt lyserødt, flisehvidt og vandblåt. Der er meget, man skal, før man får lov til at more sig: Betale for at komme ind, bruse sig før, man går i badebassinet og ikke mindst huske at tage badebukser på ( dog ikke på hovedet!). Og netop da de tre Bukke Bruse som det allerførste skynder sig til vandrutsjebanen, dukker trolden op og ødelægger det hele. Den søde harevagt med de polkaprikkede hårsløjfer prøver at standse trolden, men ærlig talt så er hun ikke et godt match mod den store, stærke trold. Trolden stiller sig under badelandets vandrutsjebane, og så kan trolden passende buldre: »Hvem er det, der tramper på min trappe?« efterhånden som gedebukkene kommer op på vandrutsjebanen.

I denne moderne udgave overvinder store Bukke Bruse ikke trolden ved at stange og knuse troldens knogler, men ved hjælp af et snedigt trick, som alle børn vil finde helt troværdigt og forståeligt. Der er kælet for det visuelle: Typografien hopper og danser, og slynges på den måde utrolig godt sammen med de helt barnagtige illustrationer, bogen er fuld af. Moursund har illustreret et utal af børnebøger og vundet et stort antal priser, blandt andet for lige præcis denne bog. Eventyret har altid hørt til mine yndlinge, men jeg tror, at jeg fremover vil foretrække denne version!

2013-11-29

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret