Ånder på spil i Varde

Alting fryser. Ærtehalm 3   af Sakura, Tina  
159 sider, 230 kr. Forlaget Gyldendal.
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Donslund, Anne-Marie

Gys. Mærkelig, uhyggelig historie om siamesiske tvillinger og onde ånder i Varde.

Ærtehalm-serien er anderledes, vild, modig og sær. Den handler om Ærte og H, der er siamesiske tvillinger. Da de blev født, hang de sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere, men de mangler begge en arm, medmindre de står helt tæt sammen, så har de to tilsammen. Når de to søstre står tæt sammen, kan de læse hinandens tanker.

Sille synes, det er svært at være deres storesøster. Det hjælper heller ikke, at hun er teenager og meget gerne ville have, at de var en normal familie. Og så er Sille meget forelsket i BJ, som er en dreng, der selv synes, at han er ret sej. Moren døde, da Ærte og H blev født, men pigernes far klarer tingene ganske fint, selv om han er ret distræt.

Alting fryser foregår om vinteren og mest i Sankt Jacobi Kirke i Varde, hvor tvillingerne synger i kor. Historien starter for alvor den dag, BJ kører ind i kirkemuren. Der går hul i kirkemuren, og den røde bil krøller helt sammen. Ærte fortæller: »Og så ser jeg det. En svævende skikkelse. En sky af ånde, der er blevet levende.« BJ bliver kørt på hospitalet, men ånden er løs. Det begynder at spøge i kirken. Orglet spiller af sig selv: forfærdeligt vrede og falske toner af en gammel salme. BJ dør ikke af ulykken, men tror til gengæld, at han er Den hellige Frans. Som om det ikke er nok, har kirken fået en ny, kvindelig organist, der skifter mellem at være sød og truende, så pigerne er ret bange for hende. Samtidig er der mange enlige kvinder, der er ude efter pigernes far. Det bryder Ærte og H sig ikke om, så de finder på løgne for at holde de emsige kvinder væk. Selv opdager faren ikke noget, for han er meget optaget af sine specielle lakseguirlander, som skal gøre det ud for julepynt. Ærte og H søger hjælp til at få klaret ånden hos Petra, der er bibliotekar på Varde Lokalhistoriske Arkiv. Petra er meget anderledes, end pigerne er vant til. Hun har sort pagehår, men i siderne er det barberet væk, og så hører hun ret sej musik. Midt i det hele forsvinder præsten.

Der foregår simpelthen så meget i bogen, at man ville tabe pusten, hvis ikke det var, fordi Ærtes historie er så original. Ærte fortæller bare derudad, hendes tanker flyver, og man glemmer helt, at man er ved at læse en bog. Det er også værd at nævne Rikke Villadsens gavmilde tegninger. De gør bogen endnu mere sær og uhyggelig. Det er et godt match.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret