Oplæsning. Det er hårdt at dele sin mor med andre. Men med historien om Snitten og Kis bliver det lidt lettere.

Det er en frygtelig lang titel, Hella Joofs oplæsningsbog har fået: Snitten & Kis - Frygt og bæven og en mand på strømpesokker. For et kulturelt publikum er titlen tungt ladet med betydning, idet et af Søren Kierkegaards kendteste værker hedder Frygt og bæven. Kierkegaards bog handler om gudstro og om, hvorfor Abraham er parat til at ofre sin søn, Isak. Hella Joofs bog har det stik modsatte udgangspunkt, for her er moren parat til at ofre alt for sit barn.

Moren hedder Kis og drengen Snitten. De bor i et museum, måske i en sidefløj. Snitten er Kis´ adoptivbarn og er en frygtelig jaloux dreng. »Snitten elsker Kis. Ja, tænker du, det er klart, han gør. Jeg elsker også mine forældre og mine søskende, men derfor må de da godt tale i telefon [...]. Men du skal prøve at forstå at Snitten bliver usikker, når Kis taler med andre end ham,« skriver Joof. Og nævner derefter tre andre følelser, der også kan få Snitten til at blive rigtig ked af det: »en følelse af, at Kis ikke længere ser ham, og en anden følelse af, at han ikke er det vigtigste i Kis´ liv, og den sidste og allerværste følelse: at Kis ikke elsker Snitten.« Vi taler om en virkelig solid moderbinding.

Historien starter for alvor, da telefonen ringer. Snitten lægger røret på. Anden gang når moren at tage røret, men da hun ikke af sig selv fortæller Snitten, hvem hun talte med, bliver Snitten rasende og låser sig inde på sit værelse. Intet kan blødgøre ham. Kis bliver mægtig ked af det og sætter sig på sofaen og venter på, at Snitten kommer ud af værelset, men ender med at falde i søvn. Dørklokken vækker hende, og uden for døren står Ole Madsen, der er en vældig rolig jyde. Han kan ret godt lide Kis. Selvfølgelig bliver Snitten nysgerrig og kommer frem. Her gælder det for såvel Kis som Ole om ikke at fare for hurtigt frem.

CATO Thau-Jensens illustrationer digter fermt videre på teksten. Helt fantastisk er et opslag, hvor man ser Snitten ride på en ildsprudende drage, fordi der et sted i teksten står, at han godt kan lide at flyve med drage. Barskt sidder Snitten med en pisk og driver dragen frem gennem værelset, mens møbler og legetøj vælter rundt. Bag dragen falder Snittens bamse med en forskrækket mine mod gulvet. Når illustratoren viser huset, er det fyldt med museets statuer og kunst. Snitten er kinesergul, og der er fængende illustrationer fra Snittens børnehjem i Østen, selv om teksten kun ret kort nævner, at Snitten er adoptivbarn.

Det er sublim kunst, hvor farver, detaljer og handling smelter sammen. Et sted falder Kis i armene på Ole Madsen, og her kan man ud af illustrationen næsten mærke Kis´ usikre kærlighed til Ole. I starten synets jeg, at teksten var lidt vel snakkesalig, ganske som titlen. Der er meget tekst i bogen, og Hella Joof henvender sig ofte direkte og venligt til barnelytteren: »Og det må du love mig at huske, næste gang de voksne er dumme eller uretfærdige« eller: »Men som du selv ved kan det være svært at holde sig vågen« eller: »Jeg kan godt forstå, hvis du sidder og tænker...« Jeg synes, der er lidt for meget tv-kommentator over det. Men det er gennemført, og man kan ikke undgå at holde af bogen, for historien er fremragende.

Joofs beskrivelse af relationen mellem Snitten og hans mor er ubetalelig, og historien serveres på en god, afdæmpet måde. Der er vel knap en mor, der ikke har skullet håndtere sit barns ønske om at eje hende helt og holdent. Og så er Cato Thau-Jensens illustrationer mesterlige.

2014-08-15

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret