Drengeunivers. Den rå humor har gjort sit indtog i billedbøgerne. Det kræver sin læser.

Efterhånden som drengene har taget sig mod til at skrive billedbøger, er historierne blevet noget mere rå i tonen. Det startede for alvor med Kim Fupz Aakeson og Rune T. Kidde, hvis eventyr »Pissehuen«, der oprindeligt blev skrevet til månedsbladet Press i 1990, er lidt af en klassiker. Lige akkurat dét juleeventyr bliver formentlig ikke læst højt for børn ret tit, selv om gimmicken er såre simpel: Forfatteren skriver bare »p« i stedet for »j« og »n«. Janus Kodal er digter, men har også skrevet flere pæne og tænksomme billedbøger, indtil han sidste år gik helt i den modsatte grøft og lavede Ny i nulte. I den starter Karl i skolen og bliver truet med alskens fornedrelser, hvilket han tager med relativ sindsro.

Efterfølgeren, En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte, er ikke mindre grum. Regnen står ned i stænger, så kaktussen i vindueskarmen er væltet »og mest ligner en strandvasker«. Moren skynder sig til skole med Karl og kører over for rødt to gange. Det regner så meget, at Karls tre plageånder, Kornelis, Markus og Boris, ikke er i skole, fordi vandet har taget dem, så de flyder rundt på deres senge et sted i Kattegat. Det giver Karl et vist spillerum.

Også på illustrationssiden har vi en god del drengede og bøllede tegnere i Danmark såsom Jon Ranheimsæter, Rasmus Breinhøj og Lars Vegas, for nu blot at nævne nogle få. Deres tegninger er voldsomme, strutter i alle retninger og er uordentlige på en ordentlig måde, ganske som Jenz Koudahls i denne bog. Da Karl skal hente fiskemad hos dyrehandleren for skolelæreren, kan man for eksempel se de blodige rester af dyrehandlerens ben, som piratfiskene er godt i gang med at gnave i.

Karl bliver mere og mere lykkelig, jo mere kaos, der opstår omkring ham: »Det hele skal sejle i Kattegat,« som han siger, og da skolen også viser sig at være forsvundet sammen med det brune kloakvand, er dagen perfekt. Slut med skolen, slut med, at nogen bestemmer over ham. I det hele taget er det specielt det anarkistiske og legen, der er i drengeuniversets centrum. Det er befriende, når man er dreng, selv om det kræver en god portion rå humor at indtage en sådan omgang åndelig opstand, ikke mindst som forældre.

2014-09-12

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret