Død og splatter. Vampyrer nedlægger landsby efter landsby på Lolland, mens resten af Danmark bare er ligeglade. Drengen Johan må bekæmpe vampyrkongen.

John Kenn Mortensen har udgivet to bøger med monstre tegnet på postit-sedler. Det er de gule sedler, man kan finde på at tegne på, når man taler i telefon med en meget kedelig person. Tegningerne er ret fantastiske, og det er tydeligt, at John Kenn Mortensen virkelig har sans for det uhyggelige. Med bogen De utilpassede viser han nu, at han rummer meget mere i sin pen end blot illustrationer. Historien starter på Lolland, der »ligner en lort, der ikke vil skylles ud. Og nu skvulper den bare rundt i røven på resten af Danmark«, som han skriver. Så er tonen ligesom lagt, og det er ikke uden grund, at der på bagsiden advares om brug af bandeord, heavy metal og døde undulater. På Lolland bor drengen Johan i en lille by, der består af to ender: I den ene ende kommer du ind i byen, og i den anden ende kommer du ud af byen. Der sker altså ikke spor, så selvfølgelig dukker alle voksne op den dag, vampyrerne inviterer dem til møde i forsamlingshuset om, hvordan de vil bringe velstand til byen.

Alle voksne bliver udraderet og forvandles til vampyrer, der går på jagt efter børnene. Man bliver ikke sparet for detaljerne, så der flyder blod, afrevne lemmer og en masse skrig og skrål gennem siderne. Johan og hans bedste ven, Jacob, forsøger sammen med den lækre Dorthea at finde en løsning på vampyrplagen. Desværre får de også hjælp af landsbybøllen Jackie, som Dorthea synes er ret lækker.

Jacob er blevet bidt af en vampyr, selv om han ikke er voksen, og Johan ved ikke, om han skal redde ham eller slå ham ihjel. Han vælger det første, mest fordi Jacob trods alt stadig er hans bedste ven. Redningsprojektet går dog ikke ret godt. Landsby efter landsby bliver lagt øde af vampyrerne, og resten af Danmark er fuldstændig ligeglade og lukker endda broen til Falster, så plagen kan holdes inden for Lollands grænser. Børnene får hjælp fra uventet kant, men ærlig talt ser det ikke ud til, at det vil lykkes dem at vinde over vampyrkongen.

Bogen er fantastisk, overdrevet og latterlig, alt sammen på samme tid. Historien er simpelthen så langt ude, i både sprog og handling, at man ikke kan lade være med at holde af den. John Kenn Mortensen kan kombinere det uhyggelige med det morsomme, så de to ting ikke ophæver hinanden. Det er ret sejt. Og så er bogen oven i købet illustreret, så uhyggen virkelig træder i karakter. En perfekt bog, hvis du er til splatter, spænding og barsk humor.

2014-10-31

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret