Kræftsyg. Følsomt og morsomt portræt af en kræftsyg dreng på 12 år.

Man har kun det skæg, man selv laver. I hvert fald hvis man har kræft og ikke længere orker at spille fodbold, fordi man kun kan løbe fire skridt, før man skal hvile sig. Det er heller ikke, fordi William gider have besøg, for han bliver meget træt i hovedet af det. William er 12 år og har kræft, og så er det meget naturligt, at hans bedste ven hedder Knud. Knud findes kun i Williams hoved, og det ved William godt, men til gengæld kan Knud finde på alle mulige historier, for eksempel den om den indiske slangetæmmer Akka Suk Harlalla Ve, som led af den frygtelige koreanske næseskinne-lidelse lose og døde, da han cyklede ind i en hellig ko på vejen. Det er lige så langt ude, som det kan synes urimeligt, at 160 børn om året får kræft.

William møder vi i Jesper Wung-Sungs seneste roman, Ud med Knud. Forfatteren er pæredansk, men har en kinesisk oldefar. Da oldefaren kom til København for over 100 år siden, blev han endda udstillet i Tivoli i København, fordi det var så fremmed for folk med sådan en udlænding! William i bogen føler sig nok lige så underlig som Wung-Sungs oldefar. Det er mærkeligt at være så syg som William. Man kan ikke længere glæde sig til noget, fordi man ikke ved, om man lever om en måned.

Hans bedste ven, Sebastian, er blevet lidt fremmed for ham. De kan ikke længere lege, som de gjorde før. Der er ikke mange, der får lov at besøge William, fordi hans immunforsvar er svækket af den medicin, han får. Så i virkeligheden har William kun Knud og så naturligvis sin mor og far. Det er både en velsignelse og en forbandelse. William er både bange for at blive mere syg og for at blive rask. Måske vil han ikke længere passe ind i klassen? Vil han have ændret sig meget, hvis han bliver rask? Kan han stadig sidde ved siden af Sebastian? Indimellem får William det bedre og får lov til at være i skole i kort tid. Her er klassekammeraterne søde ved ham, og han får et kys af den flotte Katrine. Men selv om de var ved at blive kærester, snupper Sebastian Katrine, mens William er syg. William bliver rasende og kaster en sten gennem Katrines vindue en aften, hvor Sebastian og Katrine er sammen. De ved ikke, at det er ham. Tror han da.

Takket være de mange sidehistorier giver bogen et rigt billede af den 12-årige Williams verden, og man føler sig i godt selskab undervejs. Ideen med at gøre Knud til omdrejningspunkt for Williams sygdom fungerer rigtig godt. Det er nemt at leve sig ind i Williams bekymringer, uden at det bliver for sørgeligt, pædagogisk korrekt, eller at der går Disney-sukker i den.

2014-10-24

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret