Børnebog. Lyrisk historie om at være et barn og en gammel dame på en og samme tid ligner et gennembrud.

Skyggefugl er en forunderlig og helt anderledes historie om pigen Alma, der også føler sig som en 72-årig dame. »På min syvende fødselsdag besluttede jeg at fortælle min mor og far, at jeg var en gammel dame,« hedder overskriften i første kapitel. Og teksten fortsætter: »´ Kære mor, kære far,´ sagde jeg, og det lød som et brev. Som om jeg allerede var langt væk. ´ Jeg er en gammel dame.´« Morens reaktion er bevidst underspillet, hun bliver bare ved med at hælde mælk op i den overfyldte kop, selv om kaffen drypper på gulvet, »der ellers altid var så rent«. Forældrene er også helt tavse, da Alma tager sin røde fødselsdagscykel ud af stuen og tager afsked med dem med et spagt: »Det har været dejligt at kende jer.« Det står hverken klart for læseren eller for Alma selv, hvor hun egentlig skal hen.

Vi andre ville måske sige, at Alma hører stemmer, eller at hun var besat, men Alma kalder det selv, at hun har hvisketanker. Stemmen kommunikerer mere følelsesmæssigt end sprogligt med hende, så Alma kan mærke, at det er den rigtige vej, hun cykler, men uden at vide, hvor hun skal hen. Første stop for Alma er Zoologisk Museum, hvor hun bliver betaget af en rund glasbeholder med formalin, hvor hun ser en nyfødt kalv fra 1802 med kun ét øje. Kalven taler til og med Alma, og der er en eller anden form for sammenhæng mellem kalven, der var født for grim til at leve, og som aldrig fik lov til at nyde sin mor, og den 72-årige dame i Almas hoved, der har sendt pigen - og nu også kalven - på en rejse mod det ukendte.

Almas og kalvens rejse strækker sig hele vejen til Sydeuropa og er ikke helt ufarlig. Undervejs bliver man som læser også i tvivl om, hvad det hele dog skal betyde, og om Tina Sakura Bestle mon vil være i stand til at binde en knude på sin historie.

Hun skriver sig med sin nye bog ind i en tradition, som især forfattere som Bent Haller og Louis Jensen har mestret: Den gådefulde og symbolske og lidt krævende fortælling, der i et meget fortættet sprog leder læseren ud på en besynderlig og tankevækkende rejse, og som fænger, fordi læseren forundres og ønsker at forstå.

Der er heldigvis fuld gevinst i slutningen af Skyggefugl, hvor ringen sluttes, og meningen står ganske klar. Tina Sakura Bestle har i sine tidligere bøger været lidt mere flyvsk og mindre stringent, men hun har fået tæmmet sine ideer, skabt sin egen originale stemme og er godt på vej til at blive en af Danmarks mest velskrivende og inspirerende børnebogsforfattere.

2014-12-05

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret