Iqbal Farooq. Den mandlige del af Farooq-familien tager til Indien med hr. Wiibrandt og Dronningen.

Manu Sareens bøger om Iqbal Farooq og hans skøre familie og omgangskreds har stor succes. Oprindelig blev bøgerne skrevet som en protest mod den daværende kulturministers kulturkanon. Manu Sareen ville skrive bøger, der kunne passe ind i en Perkerkanon, altså bøger, som også var med nydanskere i hovedrollerne. Iqbal Farooq i Indien er den syvende bog i serien, igen flot garneret med Lars-Ole Nejstgaards humørfyldte tegninger.

Iqbals far, Nazem, er en komisk figur, som i mange bøger virkelig forsøger at blive så dansk som muligt. I denne bog skal han i stedet vise sig fra sin mest romantiske side og få fruen til at genopleve den aften, de blev forlovet. Herudover synes han, at familien også skal gense sine indiske rødder og har derfor købt en rejse til Indien, hvor de skal se det kendte og smukke mausoleum Taj Mahal.

Men den romantiske aften ender virkelig galt takket være den gale onkel Rafig, så den kvindelige del af Farooq-familien er ikke raske nok til at tage af sted til Indien. I stedet må Mohammed, Tarik, Iqbal, Rafig og Wiibrandt tage af sted sammen med Nazem til Indien.

Deres besøg i Indien falder sammen med dronning Margrethes officielle besøg i landet. Her skal hun deltage i en ceremoni, hvor hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre og måske finde en mystisk ring gemt derinde.

Men der er også andre, der er interesserede i ringen, herunder en helt blåmalet ypperstepræst med nogle drabelige hjælpere, der også sætter dronning Margrethes liv i fare.

De seneste par Iqbal Farooq-bøger fra Manu Sareens hånd har ikke været helt så veloplagte som tidligere, men med Iqbal Farooq i Indien er han tilbage i topform. Det har tilsyneladende hjulpet at flytte handlingen væk fra det hjemlige og dermed også fjerne sig lidt fra de finurlige politiske drillerier, som Sareen, der også er politiker, var begyndt at forfalde til.

De faste karakterer i serien er en af dens styrker. Man ved bare, at når onkel Rafig er involveret, så vil tingene gå galt på den ene eller anden måde. Og at faren er kikset, men velmenende, er hævet over enhver tvivl. Den nationalistiske hr. Wiibrandt har gennem serien fået en større bredde og er efterhånden blevet en fast del af de noget aparte helte.

Sareen er god til at få en skør idé og fastholde den, takket være et logisk og overraskende handlingsforløb. Det er en god bog, hvis man skal have sig et godt grin, og den dansk-indisk sproglige tone i bøgernes dialoger gør den vældig velegnet til højtlæsning i klasselokaler landet over.

2016-01-15

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret