Maze Runner. Forhistorien til den berømte trilogi har turboknappen i bund, men det er svært at lære personerne at kende.

Trilogien startede med en gruppe børn i en mærkelig labyrint, som skiftede form hver aften. I løbet af romanen fandt man ud af, at børnene var en del af et mærkeligt og meget ondskabsfuldt eksperiment. De øvrige to romaner var lige så fulde af hemmeligheder og action. Det, der kendetegner de tre bind, er, at hovedpersonerne i høj grad er styret af noget, der kommer udefra. Forskerne har planlagt, hvilke udfordringer de unge skal kæmpe sig igennem, så kun de bedst egnede overlever.

Alle hovedpersoner er en del af et eksperiment, der skal finde en kur mod den frygtede virus, der forvandler folk til zombier.

I Udbruddet får vi en forklaring på, hvordan og hvorfor virussen har spredt sig. Videnskabsfolkene styrer ikke noget som helst her. De er i virkeligheden årsag til problemerne. I de tidligere romaner har videnskabsfolkene været de onde og dem, de unge skulle kæmpe mod. De øvrige fjender har været statister, styret af forskerne. I dette bind er der ingen centralmagt, der omhyggeligt har organiseret hovedpersonernes oplevelser, og det giver romanen et mere hektisk præg.

Jeg troede, at speederen allerede var i bund med de øvrige bøger i serien, men James Dashner har vist fundet en turboknap. Der er stort set ingen steder i romanen, hvor heltene har tid til at hvile sig. Ting sker i et vanvittigt højt tempo, og hovedpersonerne får knap nok sovet, før de igen angribes, enten af soldater eller grupper af gale, smittede mennesker.

Romanen fortælles gennem Marks øjne, fra det øjeblik undergrundsbanen i New York pludselig stopper, og folk begynder at dræbe hinanden på må og få. Solen udsender små brændende eksplosioner, og vandet stiger og drukner undergrundsbanens tunneller i næsten kogende vand. Folk er paniske og kæmper for at overleve. Det lykkes Mark at flygte fra byen sammen med veninden Teresa, soldaten Alec og en lille gruppe børn. Men knap er de kommet i sikkerhed og har etableret sig i en lejr uden for byen, før der kommer en slags helikopter og skyder folk med pile, der indeholder den frygtede virus.

Mark og Alec får overmandet helikopterens piloter og dræber de angribende. Men de må også forlade lejren, dels fordi alle i den bliver sindssyge eller dør, dels fordi de frygter, at de, der forsøgte at trænge ind, vil sende forstærkninger for at hævne deres tab. Mark, Alec og få andre flygter, fast besluttede på at finde ud af, hvem der står bag angrebet. Men vejen er farlig og fyldt med galninge, der kun er ude på at dræbe dem.

Udbruddet læses bedst efter de øvrige tre bind i trilogien. Som i de andre bøger er den overordnede historie noget tynd, mens forfatteren har brugt kræfter på at skabe karaktererne. Tempoet er dog så højt, at det bliver vanskeligt helt at lære personerne at kende. De er hele tiden i alarmberedskab, og dermed bliver der ikke rigtig tid til at få bygget ordentlige forhold op mellem personerne. Men var man glad for trilogien og synes, at bøger er bedst, når der hele tiden er gang i den, vil man også nyde Udbruddet.

2016-07-01

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret