Alfedrama. I seriens tredje bind må halvalfen Meghan træde i karakter og beslutte, hvad hun vil stille op med sit liv og sine evner.

Bøgerne om Iron Fey var Julie Kagawas debut som forfatter.

De første par bind var en smule famlende, men vældigt gribende. I det tredje bind, Jerndronningen, har hun fået et utrolig godt greb om historien. Jeg forstår derfor godt, at bøgerne endte med at sælge en million eksemplarer fordelt over 20 lande.

Serien handler om pigen Meghan, der viser sig at være halvt menneske, halvt sommeralfeprinsesse. I alfernes verden har der normalt kun været vinter-og sommeralfer. Men på det seneste er der dukket jernalfer frem, der truer med at udslette de gamle alfer. I de første bind opdagede Meghan sit ophav, blev forelsket i vinterprinsen og fik reddet sin lillebror fra jernalferne. I andet bind måtte hun undgå en truende krig mellem sommer-og vinteralferne, der ville gøre det nemt for jernalferne at vinde over dem begge.

I bind tre når serien frem til sandhedens time. Ved at dræbe jernalfernes konge i et af de tidligere bind har Meghan modtaget hans kraft, der er begyndt at blande sig uheldigt med hendes egne sommeralfekræfter. Som den friske eksilalf, Leanansidhe, fortæller Meghan: »Du er en stor spiller i den her krig. Du balancerer på kanten af alt... alf og dødelig, Sommer og Jern, de gamle skikke og fremskridtets fremmarch. Hvilken vej vil du falde? Hvilken side vil du vælge?« Meghan tager igen af sted til alfernes land med sine tre trofaste følgesvende, sommeralfen Puck, vinteralfen/kæresten Ash og den mystiske kat Grimalkin, der minder meget om Filurkatten fra Alice i Eventyrland. De har fået til opgave at dræbe den nye jernkonge, der truer med at udslette alt og alle på sin vej.

Sproget i serien er ret friskt. Hør bare Puck omtale katten: »Han dukker op, når vi mindst forventer det, og opfører sig helt cool og gådefuld.

Jeg ville ikke bekymre mig om hårbollen.« Og så er historien bestemt ikke blottet for selvironi, som når Meghan hviler sig midt i kampens hede og trøster sig selv: »[ Jeg] havde noget bedre end en fegudmor, jeg havde min alferidder, min alfedrillepind og min alfekat, og det var nok.« Det virker, som om oversætteren har haft en fest, hvilket også gør læsningen ret så fornøjelig.

Det, der især gør serien så anderledes, er, at Meghan har truffet en række valg og nu skal til at træffe de sidste og allersværeste af slagsen.

Væk er det traditionelle kærligheds-trekantsdrama, og ind kommer i stedet det mere seriøse spørgsmål om, hvad Meghan skal stille op med sit liv. Har det et formål? Der er gods i historien, dybde i tankerne og mærkbare konsekvenser af tidligere valg.

Sådan! Vi skal ikke vente længe på sidste bind i serien, der udkommer allerede 1. september.

2017-08-04

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret