Nye billedbøger om de vanskelige venskaber

Bogen om Blom   af Bestle, Tina Sakura  
99 sider. 229,95 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Jacobsen, Anna Jacobina
Krapyl   af Aakeson, Kim Fuptz  
44 sider. 229,95 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Slocinska, Kamila

Disse bøger rumler videre i såvel barne- som voksentankerne om, hvad det betyder at være og at have en ven. Det er ganske godt gået Hvornår er man venner? Det vil Krapylet gerne finde ud af. Han bor under en badebro og er våd og kold og ikke særlig tilfreds med livet. En dag tramper pigen Signe på hans badebro. Hun er flyttet til byen og har ingen venner, så hun er ensom. Krapylet truer med at æde hende, da hun tramper på badebroen, for det skal et krapyl, som er en slags trold. Dagens børn er bare ikke særlig bange for trolde, så Signe løber ikke væk eller noget.

Den rutinerede Kim Fupz Aakeson skriver som altid direkte, og så det ikke er til at misforstå. Krapylet foreslår, at de bliver venner, men Signe er ikke sådan at overtale. ”Det er ikke noget, man kan aftale,” svarer hun. ”Det skal bare ske”. Kamila Slocinska fanger med sine tegninger det grimme krapyl med dets dårlige ånde og store næse, så den både ser skræmmende og sølle ud på en og samme tid. Pigen Signe har det der sorte look, som signalerer, at hun helst bare vil passe sig selv, og at man skal holde afstand. Det er to karakterer, man ikke glemmer. Aakesons tekst cirkler om det umulige i at definere venskaber, selvom de to hovedpersoner langsomt kommer tættere på hinanden, så de endda smiler og kommer ud, hvor der er grønt græs, røde blomster og små hundelorte med flag. Bogen slutter ikke helt, som man forventer, men man bliver meget klogere på venskaber efter læsningen. En lille, genial bog til hjemmeoplæsning til de kvikke.

Tina Sakura Bestle synes også at vide en del om ensomhed og venskab. I al fald handler mange af hendes bøger om ensomhed. Bogen om Blom er til de lidt ældre børn og er velillustreret af Anna Jacobina Jacobsen, som er aktuel med bogen ”Baglænsk”.

Blom er en ensom skildpadde, der sender breve til sig selv. Forløsningen er, da den finder en sommerfuglelarve, som den bliver gode venner med. Det er en mægtig sød bog bestående af 10 enkle kapitler, men er næsten for sød. Der mangler lidt bid i teksten, og løsningen er for enkel, for problemløs. Det er en balance, for teksten er også smuk og meget kendetegnende for Sakura Bestle: ”Verden findes, og det kan Blom mærke, puslespil og regn og musik, og Blom findes lige midt i den, midt i dansen, og lige der, en pølse, der blev til en ven.”

Men 10 kapitler med denne form er at trække den for længe, og der mangler lidt af den smerte og desperation, som Jacobina Jacobsen indimellem får trukket ud i sine som altid markante illustrationer.

Venlighed er også det, som den handicappede Bello oplever i skolen. Den opleves bare falsk, for Bello behandles alene ekstra sødt, fordi han sidder i kørestol. Lidt som en porcelænsvase, man skal passe på, og som ingen tør røre ved.

Mette Eike Neerlin har tidligere vundet Kulturministeriets Forfatterpris for den fremragende bog ”Hest, hest, tiger, tiger” og er i bogen ”Bello” godt akkompagneret af Otto Dickmeiss, der har vundet Illustratorprisen hele to gange. Neerlin fortæller med Bellos stemme meget præcist, så man kan forstå, hvad der rører sig i ham. Vendepunktet bliver, da han vinder andenpladsen i en quiz på biblioteket: ”Folk klappede helt vildt, da jeg skulle op og modtage den. Altså helt, helt vildt meget. Meget mere end de gjorde af hende, som blev nummer et. På vej hjem smed jeg chokoladen i åen.”

Otto Dickmeiss viser situationen helt overlegent med det vilde publikum på venstre side helt klumpet sammen og i behørig afstand af Bello, der sidder i sin kørestol godt ude i højre side. Venlighed er ikke det samme som venskab.

Bello smider sin præmiechokolade ud og kører ud i skoven, hvor han sidder fast og er i vejen for den pige, der vandt førsteprisen. Hun er sur på ham for at have stjålet opmærksomheden og er ærligt talt ikke bange for at kravle over ham, så det gør ondt, og kalder ham meget betegnende for ”klapsalve” i stedet for ”klaphat”. Efter lidt gnidninger og ordvekslinger ender de alligevel med at lege sammen, og Ane, som pigen hedder, behandler ham som et rigtigt barn, uden at tage særlige hensyn. Der er kant i teksten, og illustrationerne fanger situationerne perfekt.

Jo, man bliver klogere som tre- til seksårig på venskaber, i al fald rumler bøgerne videre i såvel barne- som voksentankerne om, hvad det betyder at være og at have en ven. Det er ikke spor ringe.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret