BogDen kønspolitiske kamp flytter ind på børneværelset i superfeministisk tegneserie5

Super-feministerne   af Malle, Mirion  
Oversat af Lisa Kristensen. 64 sider. 199 kroner. Cobolt.

Denne bog skal læses med et åbent og kritisk sind. Den er voldsomt oplysende, særdeles vellykket og giver et skønt, præcist indblik i superfeministernes tanker og argumentationsrække.

”Superfeministerne” er på alle måder interessant og oplysende læsning. Forfatteren, Mirion Malle, er en 28-årig fransk forfatter og illustrator bosiddende i Montreal og har blandt meget andet en kandidatgrad i sociologi og antropologi med speciale i køn. Bogen er en didaktisk tegneserie for børn i alderen 10-12 år og opefter. Den viderebringer i tegneserieform loyalt, humoristisk og velforklaret, men for denne anmelder også fanatisk og enøjet, samtlige såkaldt ”progressive” holdninger til kvinder, race, køn og seksualitet. Det er holdninger, som Malle synes, vi alle bør have. Der er tale om en bog beregnet til undervisning, men den vil også kunne fungere fint i privat regi.

Bogen er inddelt i en række afsnit, hvor det første er om venskab, herunder et afsnit om kønsneutralt sprog, kærlighed og parforhold, skønhed og køn. Til sidst nævnes andre områder i samfundet, hvor ulighed eksisterer. Det første afsnit om venskab handler om, at piger og drenge godt kan være gode venner, og fortsætter med den betragtning, at pigevenskaber i historier ofte portrætteres som ”de søde mod de lede piger”. Det undergraver nemlig det underliggende og for forfatteren logiske i, at piger skal være der for hinanden, så de sammen kan kæmpe imod den undertrykkelse, som mændene udsætter dem for. Det med at se piger i grupper i stedet for som individer er også undertrykkende.

Særligt spændende bliver det, når forfatteren fortæller om Bechdel-testen, som er et redskab til at se på kvinders rolle. Systemet er enkelt: ”1. Man tager et værk. 2. Er der mindst to kvinder med, som har et navn? 3. Er der mindst to kvinder, der taler sammen? 4. Taler de om andet end mænd?” Man kan selv foretage testen på de film, man ser, hvor det er nemt at konstatere, at der er stor forskel på ældre og nye film. Mange nye film består testen, mens de ældre har det med at dumpe med et brag.

I afsnittet om kærlighed og parforhold sætter forfatteren helt unuanceret lighedstegn mellem parforhold og et ikke særligt lige forhold mellem kvinder og mænd. Dette udsagn baseres på, at kvinder bruger mere tid på husarbejde og at passe børn end mændene. En uerfaren læser kan sagtens her tolke, at det er uklogt for kvinder at indgå i et parforhold med en af det modsatte køn. Om 100 procent lighed er et mål i sig selv er ikke til diskussion.

Afsnittet om skønhed fortæller ikke overraskende, at det er den indre skønhed, der er vigtig, og at skønhedsidealerne er usunde spændetrøjer, som unødigt seksualiserer kvinder. Forfatteren lader også læseren vide, at kønsidealet slet ikke findes for mænd, hvilket jeg vil mene er forkert. Men det er underordnet, for bogen understreger, at det er kvinder, der har det værst, og mændene, der nyder af deres privilegier. Sådan er det bare, og nuancer tæller ikke i det store billede. Kvinder har det værst. Basta.

I afsnittet om køn fastslår forfatteren, at der ikke er forskel på kvinder og mænds hjerner, og at biologien ikke er en hindring for, at vi opfatter os som ens. Biologerne er langt fra enige i dette, og der er store diskussioner mellem sociologer og biologer netop om dette emne. Selvfølgelig kan man finde forskel på mand og kvinde. Men den lærde diskussion går mere på, om de forskelle, vi ser senere mellem kønnene, hovedsageligt er kulturelt eller biologisk betingede. Det er nemlig vanskeligt at afgøre 100 procent, så her er der plads til en sund gang ideologisk kamp. Der er uden tvivl en lang række kønsroller, som vi skal gøre op med i samfundet. Og jeg erklærer mig i øvrigt gerne, villigt og ærligt, som fuldblodsfeminist i den forstand, at jeg går ind for absolut lige rettigheder for mænd og kvinder. Uagtet enigheden om lighed mellem kønnene lønmæssigt på arbejdsmarkedet og i øvrigt også derhjemme, mener jeg, at kønnet har en stor betydning. Det har den for den måde, man tænker og opfører sig på. Det er bevist masser af gange, og jeg hælder til den gruppe, der mener, at det ikke kun er en kulturel betinget forskel.

Selve kønsidentitetsafsnittet fylder meget i bogen. Her fremlægger Malle en stor del af de nye typer køn i bogen og plæderer for deres eksistensberettigelse. Det er for mig et vanskeligere emne, for jeg har det personligt lidt svært med nogle af disse kønsbetegnelser. Men helt tørt må man konstatere, at det i nogle lande er ulovligt at være homoseksuel og kan medføre dødsstraf, mens man i andre lande som Danmark har lov til at gifte sig i kirken. Derfor er diskrimination på grund af seksualitet et kæmpeproblem i store dele af verden, og der er brug for at tale om problemet. Spørgsmålet er dog, om det er et lige så væsentligt problem for den promille, der ønsker at opfatte sig selv som non-binære, transseksuelle eller lignende og derfor ønsker, at det store flertal skal ændre sproget og ligefrem undervise børn i mulighedernes eksistens. Men her er vi inde på et holdningsbaseret område, som mange steder har skabt et giftigt debatklima, som skaber en ”angst, der ikke tjener nogen […] noget godt”, som den kloge Harry Potter-forfatter J.K. Rowling for nyligt skrev i sit essay om køn. Den fik hun så sandelig også på hattepulden for.

”Superfeministerne” er voldsomt oplysende, særdeles vellykket og giver et skønt, præcist indblik i superfeministernes tanker og argumentationsrække. Hertil er den velillustreret i ferm tegneseriestil med en kraft og livfuldhed, man kun kan misunde.

Bogen vil fungere fint i klasseværelserne, men vil uden tvivl også fungere ganske perfekt i hjemmet. Så jeg mener uden forbehold, at bogen skal læses, kritisk ganske vist, men med nysgerrighed og åbent sind, ikke mindst fordi den sommetider også er forrygende morsom.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret