Grafisk roman om et skilsmissebarn er følelsesfuld og gribende

Ønskekuglen   af Vedsø, Mette  
248 sider. 249,95 kroner. Høst Søn.
Illustrator: Illum, Stine

Tegneserieromanen ”Ønskekuglen” af Mette Vedsø og Stine Illum er en sjældent gribende læseoplevelse og en mesterlig skildring af unge pigers følelseliv

Mette Vedsø og Stine Illums grafiske roman, ”Ønskekuglen”, som er udkommet for nylig, handler om pigen Vera, hvis mor og far bliver skilt. Bogen er baseret på Mette Vedsøs romaner, ”Vera” og ”Videre med Vera” fra henholdsvis 2011 og 2012. I dem følger vi Vera, der flytter til en lille by med sin mor, skifter skole, finder nye venner og langsomt vænner sig til først moderens nye partner og sidenhen faderens. Det går ikke stille for sig. Der er masser af vrede og ensomhed opsparet i Veras lille krop, som på skift lader det gå ud over hende selv og andre gange ud over hendes omgivelser. Især over faderen, som Vera mener har svigtet familien og ikke mindst hende ved at have valgt at blive skilt for at være sammen med en ny kvinde. Så ham fryser hun ude et helt år.

Tegneserieromaner, graphic novels eller grafiske romaner, som de også kaldes, er en genre, som bliver mere og mere populær. En tegneserieroman er typisk længere end en almindelig tegneserie og har en kompleks historie. Den udgives ydermere i en indbinding, der er som en romans. Ofte er tegneserieromaner baseret på bøger. For eksempel blev Kim Fupz Aakesons populære dystopiske ungdomsbog ”De gale” i 2012 udgivet som tegneserieroman 12 år efter den første udgivelse. Også voksne kan få glæde af genren: Søren Jessen har omdigtet Kafkas ”Forvandlingen” til genren i 2017. Holder man af Kafka, kan man såmænd også finde hans ”Dommen” i tegneserieromanformat i en engelsk udgave. I Danmark har genren fået et offentligt godkendelsesstempel, da Annette Herzog og illustratorerne Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi modtog Undervisningsministeriets Skriverpris for deres grafiske roman ”Hjertestorm” i 2017.

Det er anderledes at læse en tegneserieroman end en almindelig roman. De ord, der skal trylle de rigtige billeder frem i hovedet på læseren, er det nu i meget høj grad tegnerens opgave at formidle. Eksempelvis i starten af historien, hvor moderen er inde hos Vera for at fortælle, at hun vil tage hen til sin mor for at sove efter et nyt skænderi med sin mand:

”Vera havde stadig ingen stemme. Hun så bare ud i en mørk nat, på en måne, der lignede en trist kone med krum ryg og bøjet nakke. Hun kunne lige ane alle julehjerterne på værelset i det blege lys.”

Stine Illum illustrerer i stedet Vera, der sidder bedrøvet i sin seng, mens julehjerterne bag hende går i stykker og glider fra hinanden. Det er så fint fanget og billedgendigtet. Jeg er ikke videre begejstret for Illums mørke næser, men må sige, at hun formår at fange romanernes stemning og gribe om fortællingens kerne.

Det er pigens oplevelser, der er i centrum, og Vedsø og Illum gør et strålende arbejde i at få lige akkurat nok tekst med i tegningerne, så historien bliver levende uden at blive for tung. Risikoen i sådanne romaner er altid, at der simpelthen kommer for meget tekst med, i stedet for at tegneren får mulighed for at mane den rette stemning frem.

Bogens titel, ”Ønskekuglen”, refererer til en liste over juleønsker, som Vera har skrevet og så krøllet sammen til en lille, hård kugle for at undgå, at klasselæreren læste dem. Nu går Vera med den i jakkelommen og synes, at den giver hende en hemmelig, behagelig varme.

Det er sjældent gribende at læse bogen. Man kommer så tæt på Vera, at det føles, som om man virkelig forstår hende. Som voksen læser lægger man selvfølgelig mærke til, hvordan de voksne prøver at navigere i den vanskelige tid efter skilsmissen. Det er vanskeligt for dem at ramme rigtigt, når det eneste, Vera vil, er at se sin mor og far sammen igen. Vedsø er en mester i skildringen af unge pigers følelsesliv.

Stine Illums tegninger er ganske vist bløde i stregen, men skarpe i skildringen af Veras indre liv. Det er svært at læse bogen, uden at et par tårer titter frem. Ikke fordi det er meget sørgeligt, men fordi fortællingen er så menneskelig og fuld af genkendelige følelser. Såvel børn som deres voksne kan vente sig en stor og følelsesfuld oplevelse ved læsningen.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret