Lilian Brøggers vilde erindringsglimt for børn fra en svunden tid.

Erindringer er spændende for børn og de kan især være ret så nysgerrige på, hvordan deres forældre eller bedsteforældre havde det som børn. Måden at opdrage på og teknologien var helt anderledes for 50-70 år siden. Mobiltelefonen var endnu ikke opfundet, og hvis man havde problemer uden for hjemmet, var der ingen, man kunne ringe til. Fjernsyn fyldte ikke så meget, for der var kun én dansk kanal og måske de to svenske eller de tyske, afhængig af, hvor man boede. Rækkevidden var ikke så stor, forstået på den måde, at man generelt ikke bevægede sig så frygteligt meget uden for sit kvarter. Man kendte folk i området, og de kendte én. Man legede sammen med de øvrige børn i kvarteret uden for, når man havde fri fra skolen.

Dansklærerforeningens forlag har fået den glimrende idé at bede en lang række børnebogsforfattere og illustratorer om at fortælle om netop deres barndom til børn fra 12 år og opad. En af de første bøger i serien er Lilian Brøggers ”Skibet skal sejle i nat”. Her får læseren et indtryk af et helt liv i kondenseret form. Et meget markant liv endda. Bogen en ”kalejdoskopisk collage af øjeblikke”, som meget præcist beskrevet af forlaget. Det gode er, at bogen først og fremmest fokuserer på barndommen og delvist ungdommen. ”Skibet skal sejle i nat” giver læseren indblik i Lilian Brøggers familie og i hendes liv. Brøggers familie er sømænd fra Fanø, som hun meget rammende beskriver som en ø med sand og sand og sand allevegne. Mændene sejlede på langfart og var kun sjældent hjemme, mens kvinderne normalt blev hjemme og sørgede for hus og børn. Men ikke Brøggers mor. Usædvanligt nok sejlede hun ofte med faren, fordi hun tog hyre som messedreng. Så måtte Lilian bo hos sin farmor. Den var nok ikke gået i dag.

Men en dag forliser farens skib og han drukner. Så må familien flytte til Lilians mormor i København, hvor de falder nogenlunde til. Moren gifter sig igen med en ny kaptajn. Han er ikke rar over for Lilian Brøgger: ”Naboerne tror, at han er en flink mand. Hjemme er han efter os med hån og kritik og forbud mod det ene og det andet. Gør vi ikke som han siger, vanker der stuearrest. Eller vi bliver sendt i seng uden aftensmad. Og han slår. Vi er bange for ham, også mor.” Hun slutter med et ”til sidst holder han helt op med at tale til mig”. Tænk engang, hvor megen smerte, der må have været. Men alt det holder forfatteren helt væk fra teksten. Man må selv tænke over, hvilke følelser, det må have vakt at have sådan en stedfar. Det er naturligvis et partsindlæg, men sandelig et kraftfuldt et af slagsen.

Denne erkendelse af, at ting blot sker, er kendetegnende for hele bogen og forfatteren. Man må bare finde sig til rette i det, for hvad skal man ellers. Man må finde de små lykkelige øjeblikke, hvor stedfaren er ude at rejse, og hvor hun så kan hygge med sin mor, eller hvor hun kan være sammen med sine venner. Og verden uden for bevæger sig, hvor angsten for atomkrig og Kennedys mord fremhæves. På et tidspunkt flytter familien igen til provinsen. Det er ikke så rart, og det lyder sådan her: ”I provinsen er der også nogen at blive venner med. Der går bare lidt lang tid.” Igen: Underspillet, men man mærker smerten ganske tydeligt.

Lilian Brøgger fører os gennem sin barndom og ungdom frem til, at hun flytter hjemmefra, får sin første kæreste og beslutter sig til for at være tegner. Og tegner, det gør Lilian Brøgger, for bogen er fyldt med fotografier, små avisartikler, håndtegnede kort og massevis af tegninger, der gør erindringsglimtene ægte og nærværende. Det er er næsten som at kunne se hendes livsøjeblikke via Dumbledores erindringskar.

Det er en barsk historie, som Lilian Brøgger må bære; at kunne formidle den så nøgternt, så underspillet og samtidigt så ægte, med både tekst og de tegninger, er imponerende. Det er det talent, der med rette har gjort Lilian Brøgger så berømt. Hatten af, man må ønske sig, at historien bliver læst af rigtigt mange.

2022-07-01

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret