Birgitte Klahn viser, at filosofi godt kan præsenteres ved at fortælle om en Kierkegaard i gråd i en bolsjebutik

Alle filosoffer har engang været børn. Og mon ikke deres undren over verdens indretning allerede begyndte i en tidlig alder?

Det er udgangspunktet for den filosofiuddannede Birgitte Klahn, der i sin debutbog, ”Fantastiske filosoffer”, fortæller om syv filosoffer til kvikke børn fra en cirka fem år og frem. De syv filosoffer er Machiavelli, Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og de Beauvoir. Alle syv markante og velvalgte skikkelser, der den dag i dag fortsat har en betydning.

Man kan naturligvis overveje, om andre også skulle have været med. Mere interessant er det, hvordan Klahn griber den udfordrende opgave at opsummere de enkelte filosoffers tanker i en kort, børnevenlig tekst an. Det kan måske gå an med Machiavelli, hvis mest kendte værk, ”Fyrsten”, er overkommelig læsning, men at sammenfatte Kierkegaards tanker til børn er et temmelig ambitiøst projekt.

Der udkommer jævnligt filosofibøger målrettet børn, primært i teenagealderen. En af de mest kendte af slagsen i nyere tid er nok ”Sofies verden” af Jostein Gaarder fra 1991, der opnåede en sådan succes, at den endte med at sælge hele 50 millioner eksemplarer, fordelt over 64 sprog.

Også billedbøger bringer filosofien i spil. I 2021 udkom bogen ”Tid” af Anne Sofie Allermann, som behandler sit emne velakkompagneret af illustratoren Anna Jacobina Jacobsen. Et andet eksempel er Mads Rangvids komplekse sci-fi-roman, ”Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman”, der kredser om spørgsmålet: Hvad er et menneske? Men hidtil har jeg ikke set en fagbog som Klahns, hvor filosofferne præsenteres som børn. Den har derved en forfriskende originalitet.

Forskellige centrale problemstillinger præsenteres i børnehøjde. For Niccolò Machiavelli er problemet, at de voksne hele tiden er i krig med hinanden, så det er umuligt at få lov at gøre sjove ting. Så han tænker over, hvad der skal til, for at en fyrste kan undgå krig. Han når frem til, at han skal være en ræve-løve-konge. En ræv, fordi en konge skal være snu som en ræv og kunne snyde folk til at gøre det, han vil have dem til. Og en løve, fordi han skal være stærk og farlig, og folk skal være lidt bange for ham. Niccolòs far har indvendinger, men kan godt se pointen i at have en så kynisk konge, hvis krigen til gengæld stopper. Meget pædagogisk slutter Klahn afsnittet med at skrive, at ”der er ikke rigtig nogen, der helt ved, hvordan en perfekt konge skal være, eller hvad den bedste måde at bestemme på er”.

Et andet eksempel er Kierkegaard, der får penge af sin mor til at købe bolsjer, men ender grædende i bolsjebutikken, fordi han ikke kan bestemme sig – der er for mange valg. Til sidst går det op for ham, at der ”kun er ét stort valg, der betyder noget: Man skal vælge at være den person, man allerede er indeni!”. Naturligvis temmelig forenklet fremstillet, men uhyre meningsfyldt at fokusere lige præcis på valget, når det handler om Kierkegaard.

Charlotte Pardis tegninger får virkelig situationskomikken og filosoffernes indre kvaler til at fremstå krystalklare: Kierkegaard ser fortvivlet ud, Nietzsche er vred over den for ham ikke-eksisterende gud, Sartre fuld af tunge overvejelser, og de Beauvoir aldeles eksplosivt rasende over de voksnes begrænsende kønsrollestereotyper.

At filosofferne er børn og ikke aldrende voksne giver hele bogen og dets indhold en misundelsesværdig lethed og gør også de voldsomme forenklinger langt lettere at acceptere. Der er for hvert kapitel en side med et spørgsmål til læseren om, hvad vedkommende selv tænker om den præsenterede problemstilling.

”Fantastiske filosoffer” er nok mere en opstart til en dialog om nogle af livets vanskelige spørgsmål end en egentlig introduktion til filosoffernes liv og overordnede betydning. Det gør bestemt ikke spor, for det gør bogen inspirerende.

Men man skal nok beregne ekstra tid, hvis bogen skal bruges til godnatlæsning!

2023-02-23

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret