Der er tale om alt i alt to fine billedbøger, hvoraf den seneste og nys udkomne passer perfekt som hyggelæsning i påsken til de fire-otteårige, skriver anmelder Damián Arguimbau

Bibelselskabets Forlag er opfindsomt, når børn skal inspireres til at orientere sig i bibelhistorierne. Seneste skud på stammen er Kim Fupz Aakesons og illustrator Signe Kjærs ”Æslet fortæller den største historie”, der er andet bind i en serie, hvor et æsel i første bind fortæller om Jesu fødsel, mens den just udkomne opfølger beskriver Jesu korsfæstelse.

Æslet fortæller i begyndelsen af første bind, at det i menneskets øjne ikke er noget værd: ”Man slår mig med pinde, sparker mig, hvis vi går for langsomt, læsser mig med tunge sager, sten, brænde, meloner, hvad som helst de ikke selv kan bære.” Reelt var æsler dog vigtige i Bibelen og nævnes ofte som vigtige husdyr. Man har ovenikøbet et talende æsel i Fjerde Mosebog, nemlig Bileams æsel, der redder sin herre fra at blive kløvet af en engels sværd, da Bileam er ulydig over for Gud.

I første bind, ”Æslet der fik en historie” er det Josef, der køber det navnløse æsel. Han behandler det godt, og det er æslet, der bærer Maria hen til Betlehem og er sammen med hende, da Jesus bliver født.

I andet bind er det æslets føl, som får lov at bære Jesus ind i Jerusalem. Æslet og føllet står uden for huset, hvor Jesus og disciplene spiser den sidste nadver. De overværer både Judas' forræderi, Jesu korsfæstelse og Maria Magdalenas møde med den opstandne Jesus.

Der fortælles overraskende meget i en billedbog på blot 32 sider. På trods af den begrænsede plads fungerer historien udmærket. Måske fordi æslet allerede fra starten informerer læseren om, at det ikke har megen fantasi. Det fortæller bare, hvad det ser og hører. Der er ingen fortolkninger, ingen forklaringer. Derfor må oplæseren selv hjælpe barnet med at forstå, hvorfor æslet kalder det for ”den største historie”.

Forfatteren har for enkelheds skyld taget sig lidt friheder, som for eksempel, at Maria Magdalene selv finder Jesus i graven i stedet for en budbringer, der fortæller, at Jesus er genopstanden. Præcision er i sidste ende ikke så afgørende i en billedbog, synes jeg, så længe fortællingen er tro mod hensigten. Man skal dertil huske, at bibelhistorier ikke er ukendte for hverken forfatter eller illustrator, idet de for godt fire år siden udgav ”Barnets Bibel” på Forlaget Carlsen.

Begge bøger har et folde-ud opslag, som er imponerende 80 centimeter bredt og 21 centimeter højt, meget smukt illustreret og med fokus på Jesus. Signe Kjær har en let, levende streg, gudskelov aldeles analog, og en sans for proportioner og komposition, der formår at drage betragterens øjne til det relevante. Hun kan få øjne til at udtrykke henholdsvis sorg, overraskelse og glæde med ganske få virkemidler. Kjær bruger også kraftige farver, der får tegningerne på siderne til at leve.

Alt i alt to fine billedbøger, hvoraf den seneste og nys udkomne passer perfekt som hyggelæsning i påsken til de fire-otteårige.

2025-04-14

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret