Skræmmeglade dage

Huset med de syltede hjerter. Historier med huse.   af Mouritzen, Peter  
76 sider, 200 kr. Høst & søn
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Jessen, Søren

I bogen er der syv historier om ondskab og hemmeligheder. Man bliver underligt grebet af historierne, fordi de ikke afslører deres tricks. Man er nødt til at læse dem et par gange, før man opdager det. I den første historie ser drengen sig som død, i en anden myrder en pige sin far i jalousi. I den sidste snyder pigen døden ved hjælp af grammatik, ligesom Mouritzen narrer læseren ind i uhyggelige huse. Det er en fryd som Søren Jessen har tegnet skeletter, syltede hjerter, flyvende huse og magiske børn til de lidt mystiske tekster.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret