Farlig religiøs sekt

Esme og Igor 5: Retfærdighedens engel   af Jørgensen, Bodil El  
155 sider, 150 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Nejstgaard, Lars-Ole

Esme og igor 5. Hackere, kidnapning og en religiøs sekt i ny hæsblæsende krimi.

Esme hedder rigtigt Esmeralda, bor i Aarhus og er redaktør af Øgadens skoleblad. Hun er særdeles nysgerrig af natur. Derfor er hun også dygtig til at blive blandet ind i opklaringen af forbrydelser, som tit ender i farlige situationer. Hendes bedste ven er fætteren Igor, som bor side om side med hende. Han er lidt mere forsigtig end Esme - og heldigvis for det. Det er ofte ham, der redder situationen, når Esme har været for modig, og det ser mørkest ud.

Der er masser af dramatik i Esme og Igorserien, lige fra møder med den russiske mafia i første bind til organiseret børnekriminalitet og miljøterrorisme. Bodil El Jørgensen kan få Aarhus og omegn til at føles lige så international som New York! Samtidig sørger forfatteren for, at historierne bliver akkurat så sandsynlige, at man kan se det for sig.

Det hjælper også, at man i bogen med jævne mellemrum finder sort-hvide illustrationer af Lars-Ole Nejstgaard. De fanger hovedpersonerne midt i nogle af nøglescenerne. De gør læsningen endnu mere munter, dog uden at stjæle opmærksomheden. Til gengæld medvirker de til at tilføre historien troværdighed.

Retfærdighedens Engel er femte, selvstændige bind i serien om Esme og Igor. Historien starter med, at skoleinspektøren fortæller, at skolens computere er blevet hacket. Det varer ikke længe, før de to venner er klar over, hvem der er den skyldige. Men inden længe bliver hackerens computer taget af en forbryder, og en af Esmes skolekammerater forsvinder sporløst. De fleste spor peger mod en lille, men magtfuld religiøs sekt. Esme sætter sig for at finde ud af, hvad der foregår, men det viser sig at være meget sværere, end hun havde regnet med.

Bodil El Jørgensen har skruet en vældig god historie sammen. Hun skriver letflydende og med meget humor. Det er Esme, der fortæller, og det er lidt sjovt, fordi man tydeligt kan mærke hendes utålmodighed i bogen. For eksempel mens hun venter på et svar fra Igor: »Endelig kom der lyd på ham. Pyha, så var han ikke blevet døvstum alligevel. Men hvad så?« Der er med andre ord gang i bogen fra første side. Og er der lidt ro på aktiviteterne, er Esmes indre dialog temmelig underholdende.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret