Fascinerende børnebog om at overleve som barn i en skov

Børnene i Nyskoven   af Marryat, Frederick  
Oversat og forkortet af Else Schiøler. 152 sider, 99,95 kroner. Gads forlag.

Fascinerende børnebog om at overleve som barn i en skov

Klassikeren ”Børnene i Nyskoven” foregår under Den Engelske Borgerkrig i 1647. Bogen udkom første gang i 1847, hvor den politiske uro ulmede i hele Europa. Det var kun to år før, Frederik den Syvende i Danmark så sig nødsaget til at opgive enevælden til fordel for et konstitutionelt monarki. Også i Storbritannien efterlyste borgerne reformer. Det var derfor givetvis med et vist politisk sigte, at Frederick Marryat, der var tidligere kaptajn i flåden og overbevist royalist, udgav børnebogen ”Børnene i Nyskoven”. Her kunne alle børn blive mindet om de forfærdelige år under den borgerkrig, hvor man skønner, at seks procent af befolkningen omkom. Havde bogen alene været et partsindlæg i en debat, var den næppe blevet en klassiker. Selvom Marryat var kongetro, var han i høj grad også realist og en praktisk anlagt person og derved bestemt ikke blind for, at enevælden havde sine begrænsninger som styreform. Han var samtidig en dreven fortæller og gode venner med en af den for den tids vigtigste litterære stemmer, Charles Dickens.

Grunden til bogens fortsatte popularitet 173 år efter udgivelsen skal nok søges i Marryats fokus på, hvordan man overlever i naturen. Her har teknikken ikke ændret sig så voldsomt gennem årene. Man brækker stadig dyr op på samme måde i dag som for 173 år siden, og principperne for at så og høste grøntsager er såmænd de samme som dengang. Det er lige så fascinerende at læse om i dag, som det må have været dengang for datidens adelsbørn og byboere.

Historien handler om fire adelige børn, der bor på godset Arnwood. Faderen dør under borgerkrigen på kongens side, og kort efter bliver deres mor myrdet og Arnwood brændt ned af Cromwells oprørsstyrker. Det lykkes dog de fire børn, Edward på 14 år, Humphrey på 12 og de to piger, Alice på 11 og Edith på 8, at undslippe branden takket være skovfogeden Jacob Armitage, som bor alene i en lille hytte midt inde i skoven. Han tager de fire børn til sig og lærer dem at begå sig i skoven: ”Der var en stor stue med bord og stole og et ildsted i det ene hjørne. Fra denne stue kom man ind i to små kamre. I det ene skulle Jacob sove, og i det andet de to drenge. Længst inde lå der et tredje rum, som blev indrettet til Alice og Edith. Foruden selve hytten var der en stald til hesten Billy og en svinesti med en so og to grise. Der var også en lille hønsegård og en have med frugttræer og blomster.”

I disse idylliske omgivelser lærer Edward at jage, Humphrey at være landmand og pigerne at holde hus. Det er en stor omvæltning for fire adelsbørn, der har været vant til at have folk, der gjorde alting, omkring sig. Arnwood får en ny skovrider, hr. Heatherstone, som Edward har det svært med, idet denne tilhører det parti, der har været med til at dræbe hans far. Men efterhånden som historien udvikler sig, viser Heatherstone sig at være en forstandig mand, som Edward meget mod sin vilje får respekt for. Forholdet bliver endnu tættere, da Edward redder Heatherstones datter, Patiences, liv i forbindelse med en brand i huset. Her udspiller der sig også en gryende og meget ærbar romance mellem Patience og Edward. Jacob er i øvrigt en gammel mand, så børnene må klare sig selv efter en grundig oplæring, da den gode skovfoged et stykke vej ind i fortællingen dør.

Selvfølgelig vil de fire børn, og især Edward, gerne have såvel (genopbygget) gods som adelstitlerne tilbage, og historien handler således også om Edwards kamp for dette. Han rejser således til Worcester, hvor han kæmper i krig på kongens side, men må flygte tilbage til skoven efter kongens nederlag. Da han er tilbage, opdager han, at Heatherstone har fået lov til at genopbygge Arnwood, og misforstår såvel Heatherstones som sin datters hensigter. I stedet flygter Edward til Frankrig, hvor han bliver, indtil kongen igen sidder på magten. I romanen er der yderligere en lang række sidehistorier, blandt andre en temmelig dramatisk og drabelig en med nogle røvere, der vil dræbe børnene. Det hele, skal jeg måske tilføje, ender lykkeligt.

”Børnene i Nyskoven” er således stadig en kraftfuld historie med krig, drama og romance, men også med en fascination af naturen, som er virkelig smittende. Der er i denne forkortede udgave fraklippet en del af beskrivelserne af, hvordan dyrene skæres op, og hvad der for eksempel kendetegner unge versus ældre krondyr. Det er – for en jæger – naturligvis spændende, men nok klogt i en udgave beregnet til nutidens børn i 11-12-årsalderen. Det er forfriskende at tænke på, at gode historier er så holdbare. Det fortæller noget om kulturens og ikke mindst fortællingens magt og indflydelse på os mennesker.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret