Rønnebærene er sure

Publiceret i Weekendavisen

konkurrenceredegørelsen 2010 er på gaden. den burde få boghandlerne til at juble: flere køber bøger, der er flere titler, og antallet af forretninger, hvor man kan købe bøger, er steget. jubler de så?

konkurrencestyrelsens opgave er at sikre, at der er fri konkurrence på det danske marked. det er til forbrugernes bedste, idet priserne i så fald kan holdes nede og udbuddet tilpasses efterspørgslen. det er simpel logik for enhver liberalistisk høne.

i 2001 gik konkurrencestyrelsen så i kødet på bogbranchen, som i 150 år har hævdet at fri konkurrence er skidt for kulturen. så bliver det bare populærkultur, der kommer til at herske, er logikken. men ægte liberalister har ikke samme kulturelle bekymring. hvis der er efterspørgsel efter god kultur, vil der også være et udbud. langsomt, men sikkert, har bogbranchen fået sine barrierer nedbrudt af konkurrencestyrelsen, og ved årsskiftet ophører fastprissystemet helt og aldeles.

men har liberalismen så været godt for kulturen? er bogbranchen blevet overtaget af intetsigende litteratur? sidste uge udgav konkurrencestyrelsen konkurrenceredegørelsen 2010, hvor der blev gjort status over liberaliseringens betydning for bogmarkedet.

siden 2001, skriver konkurrencestyrelsen, er antallet af salgssteder for bøger steget væsentligt. der er flere udgivelser end nogensinde før, bogpriserne er faldet i forhold til andre varer og tjenesteydelser, langt flere køber bøger end tidligere - stigningen er på hele fire procentpoint. oven i købet er kunderne nogle, der ikke tidligere købte så mange bøger: de kommer fra husstande med kortere uddannelse og lavere husstandsindkomst end den gennemsnitlige dansker. og faldet i antallet af boghandeler er samtidig standset.

skide godt, ikke! man skulle tro, at forlagene og boghandlerne ville juble over disse tal. men nej. boghandlerforeningens direktør, olaf winsløw, er en sur mand. han beklager, at konkurrencestyrelsen kun har bedømt bogmarkedet ud fra én parameter, nemlig liberaliseringen. men mange andre faktorer skaber og genskaber bogmarkedet, hævder han, og hvis vi ikke tager dem i betragtning, så får vi ikke det retvisende billede.

hvis de synes, at det er ren tågesnak, har de ret. det er ikke til at vide, hvad hans problem er. måske er kernen, at boghandlere ikke kan klare sig i fri konkurrence?

berlingske tidende skriver i sin leder et par dage efter, at »kritikken [fra branchen] er forudsigelig. siden de første tegn på, at det bastede og bundne bogmarked bevægede sig i retning af et moderne, frit ditto, har hele eller dele af bogbranchen advaret mod de alvorlige følger, en liberalisering kunne få. herunder færre boghandeler, fordi de små boghandeler ikke kan konkurrere på prisen og færre »smalle« titler, fordi forlagene angiveligt vil fokusere på bestsellere til det frie marked fremfor på den store kunst.«

men kunst bekymrer ikke boghandlerne: i 2006 skrev vores bekendt, direktør winsløw, i en presse­meddelelse, at »boghandlerne i de sidste fem år har omstillet sig til en virkelighed, hvor de ikke har nogen beskyttelse, og hvor konkurrencen er hård.« lidt senere anfører han, at markedet for nye danske romaner, biografier og debatbøger er mest truet af manglende dynamik. en væsentlig del af publikum vil i dag have et godt tilbud for at komme ind i butikken, og de bliver systematisk bombarderet med, at den laveste pris finder de i bogklubberne. derfor bliver alt for mange nye bøger ikke solgt, fordi kunden lige vil vente og se, til den kommer i bogklub.

problemet i markedet i 2006 synes for boghandlerne at være konkurrencen fra forlagene, der sælger bøgerne billigere via bogklubberne. det skal stoppes! at liberaliseringen samtidig betød, at supermarkederne ville råæde sig ind på boghandlernes mest lukrative marked, nemlig bestsellerne, havde boghandlerne nok ikke gennemskuet.

mens berlingske i sin leder fryder sig over liberaliseringen, giver politiken lidt mere spalteplads til staklerne. politiken har jo også et forlag, de skal passe på. under underrubrikken »gætværk« videregiver journalisten direktør winsløws korte dom over konkurrencestyrelsens rapport: »der findes ikke fuldstændige statistikker over de seneste års bogsalg.« underforstået: det passer ikke, hvad de skriver.

ikke desto mindre lykkes det samtidig forlæggerforeningens formand, per hedeman, via branchebladet bogmarkedets hjemmeside at fortælle os, at »alene i 2009 oplevede branchen en nedgang på 9,1 pct.« altså - kan de blive enige?

konkurrencestyrelsens tal er baseret på 1000 kvalitative interviews, ganske som når man laver opinionsundersøgelser. konkurrencestyrelsen har en naturlig interesse i at vise, at liberaliseringen har virket, ingen tvivl om det, og undersøgelsesmetoden er naturligvis ikke nøjagtig. men et så markant resultat, som svarene tilsammen giver, gør imidlertid konklusionerne temmelig indlysende.

jo - liberaliseringen har betydet meget. hvis jeg var boghandler ville jeg nok i stedet bekymre mig temmelig meget over at kun 1,5 pct. af bogkøberne lægger nok vægt på den rådgivning, de får i boghandelen, til at de rent faktisk gider købe bogen dér. rådgivning i boghandelen betyder altså ikke spor, viser undersøgelsen. det er slemt nyt for boghandelen. til gengæld kan vi på weekend­avisen glæde os over, at 43 pct. synes, at de får den bedste rådgivning via avisernes sp.

konkurrencestyrelsen har dog snydt lidt på vægten, må man jo nok sige, når de kun ser på perioden 2001-2007, for her er det da gået vildt op ad bakke: flere titler, mere salg og alt det der, som liberalister kan lide. fra 2008 og frem blev bogsalget naturligvis påvirket af konjunkturerne. konkurrencestyrelsen skriver derfor også lidt forsigtigt, at statistikken indikerer, at bogsalget i 2009 var højere, end det var i 2001, men også at det er faldet siden 2007.

men boghandlernes tankegang er bemærkelsesværdig: tag nu bare boghandler marianne withen, der i bogmarkedet brokker sig over »den ublu konkurrence, vi får fra politikens boghal med plus-kortets løfte om 20 pct. på alle vejledende priser.« ifølge hende lægger denne rabat »boglader i det storkøbenhavnske område øde.«

helt ærligt: hører man direktøren for irma brokke sig over, at den netto, der ligger lige overfor, sælger en vare fem kroner billigere? nej vel. irma finder på andre måder at tiltrække kunder på end prisen. større boghandeler kan forhandle bedre priser og dermed give større rabatter. mindre boghandeler bliver nødt til at finde ud af, hvordan de så vil gribe denne konkurrence an. tiderne, hvor bogprisen var fast, er længst forbi. der skal nye ideer til, hvis man skal fastholde sin forretning. boghandlerne bliver nødt til at finde ud af, om der er brug for dem. og i så fald til hvad. det ville jeg bekymre mig om, hvis jeg var boghandler.

men hvis vi lige går tilbage til udgangspunktet, så kan vi konstatere, at liberaliseringen af bogmarkedet ikke har givet os mindre kultur eller dårligere bøger. angsten for popkulturen var unødig, og vi kan se, at boghandlernes primære bekymring ikke har været kulturen, men deres egen økonomi og overlevelse. vi kan faktisk rigtig glæde os over liberaliseringen, som forbrugere. men det er forståeligt, at bogbranchen ikke kan glæde sig med os andre. de sidder med alle problemerne.

men når såvel forlag som boghandlere brokker sig over, at der er flere titler end tidligere, at priserne ikke er steget nok, og at der samlet set er kommet flere bogkøbere til, så handler det ikke om kulturen, men om at det er blevet sværere at hente en for­tjeneste hjem.