[ Se i normalt vindue ]

Det digitale bibliotek. Så er der serveret: Fire tusind digitale bøger på dansk ganske gratis.

FRA første november kan du låne gratis e-bøger på eReolen. dk, bibliotekernes nye netsted.

Det er resultatet af den aftale, der for nyligt blev indgået mellem de to største danske forlag og Aarhus Kommunes Biblioteker på vegne af biblioteksvæsnet.

Yderligere 38 forlag har siden meldt sig under fanerne, og yderligere 22 forventes at tilslutte sig aftalen, inden eReolen.dk åbner.

Det betyder, at man som låner vil få hele 4.000 e-bøger at vælge imellem fra dag et. At læse e-bøgerne kræver, at man har en e-læser, der kan håndtere Adobe DRM-beskyttet materiale, hvilket gælder for stort set alle e-læsere bortset fra Amazons Kindle.

Aftalen har medført højlydte protester fra især kendte krimiforfattere, der er bekymrede for, hvad den moderne teknologi vil betyde for dem og læsekulturen i al almindelighed.

De frygter at blive piratkopieret; at bibliotekerne vil købe færre bøger, fordi der skal investeres i dyre e-bøger; at ingen fremover vil købe e-bøger, når de kan lånes gratis; at bibliotekernes betaling for e-bøger til forfattere ikke er tilstrækkelig, og at det ikke vil være det samme at læse en elektronisk bog som en fysisk.

DER er nok at bekymre sig om. Men de fleste bekymrede forfattere taler med to tunger.

Hvis de frygter at blive piratkopieret, eller at bøgerne forringer læseoplevelsen, skulle de slet ikke sælge e-bøger overhovedet - og det gør de, oven i købet med stor succes, især i udlandet.

Med hensyn til bibliotekernes indkøb, så er det i forvejen dalende: 78 pct. af alle biblioteker fik beskåret deres budgetter i 2011 sammenlignet med året før.

Faldet i bibliotekernes bogindkøb var i 2011 på 6,7 pct., og 4 pct. af bogbestanden blev kasseret.

E-bøger kan hjælpe med at afbøde formindskelsen i bogudvalget. Udfordringen for forfatterne er naturligvis, at bibliotekerne kun betaler, hvis e-bogen udlånes, og ikke bare fordi de har en bog af forfatteren stående.

Det er vel rimeligt nok, at man kompenserer forfatterne - ikke for de bøger, biblioteket har på lager - men for de bøger, som konkret udlånes og derfor må formodes at være skyld i et mindre salg til forfatteren. Det vil naturligvis ændre sammensætningen af top 10-modtagere af biblioteksafgiften væsentligt.

Det ville da være underligt, hvis ikke dem, der lå i den nuværende top 10, var bekymrede for det! Og lur mig om ikke de, der råber højest om usikkerheden ved e-bøgerne, netop ligger lunt i toppen af den statistik.

AFTALEN om e-bøger med bibliotekerne har været undervejs længe og gælder foreløbig i et år. Prisen, som dit bibliotek skal betale for hver ny e-bog, som du låner på biblioteket, er 18,50 kr. Der er dog tale om en trappetrinsmodel, hvor bøger, der er over et år gamle og lånes meget ud, ender med kun at koste bibliotekerne tretten kroner pr. udlån.

Tallene skal sammenlignes med, at folkebibliotekerne i gennemsnit koster netto 428 kr. pr. person at holde kørende. Herudover skal en fysisk bog kasseres efter fyrre udlån på grund af slid.

Bibliotekerne sparer endvidere med den elektroniske bog udgifterne til den fysiske oplagring, opsætning og transport af bøgerne.

Omkostninger til dette er ganske svære at gøre op, men et forsigtigt gæt er, at det koster bibliotekerne mindst 21 kroner, hver gang en låner tager en bog med hjem. Altså minimum 2,5 kr. mere pr. udlån, end hvis folk lånte elektroniske bøger. Det bliver til ganske mange sparede penge, hvis e-bøgerne bliver en succes. Til gengæld får bibliotekerne travlt med at investere i nye webservere og muligvis i udviklingen af en anden type rettighedsmodel, der ikke er lige så dyr i licens som Adobes.

Så spørgsmålet er, om det reelt bliver billigere i længden. Vi får se.

FOR langt de fleste står film-og musikbranchen som et skrækeksempel på, hvad der skete med en kulturvare, der blev tilgængelig digitalt.

Salget er dalet grumt. Piratkopier er en del af hverdagen. Set i bakspejlet var det tydeligt, at musikbranchen fokuserede mere på at beskytte sig end på at udnytte de nye teknologiske muligheder. Branchens protektionistiske holdning bremsede ikke den teknologiske udvikling, tværtimod. Men den betød, at de etablerede spillere mistede deres konkurrencemæssige fordele og tabte flere penge end nødvendigt. Lad os håbe, at forlag og biblioteker med deres nye tiltag kan være med til at puste liv i et dansk e-bogsmarked, der trods et meget langt tilløb endnu ikke har fået luft under vingerne.

2011-11-04